Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afskedsfest for Jürgen Klopp aflyst

Af Emil Plovgaard
09.05.2024 Kl. 11:59

Et arrangement, der havde til formål at hylde og ære Jürgen Klopp, er blevet aflyst.

Det skriver lokalavisen Liverpool Echo.

Fredag den 26. januar blev en skelsættende dato for alle Liverpool-tilhængere. Det var nemlig her, at Jürgen Klopp offentliggjorde sin beslutning om at træde tilbage som klubbens manager ved sæsonens udgang.

Derfor var der lagt op til en festlig dag på Aintree Racecourse, hvor man ville kunne se den sidste kamp, hvor Jürgen Klopp – i hvert fald i denne omgang – står i spidsen for Liverpool.

Det er den 19. maj mod Wolves, at det går løs, hvor tilskuerne på Anfield vil takke Klopp for ni gode år.

Men arrangementet på Aintree Racecourse er nu blevet aflyst.

– Begivenheden er blevet aflyst og vil ikke længere finde sted, skriver jockeyklubben på sin hjemmeside.

Klopp ankom til Liverpool i oktober 2015, efter at han blev udpeget som afløser for Brendan Rodgers.

Tyskeren har vundet stort set alle trofæer, der har været mulige i tiden på Anfield, heriblandt Champions League i 2019 og Premier League i det følgende år.

Ligeledes blev det til triumf i både Carabao Cuppen og FA Cuppen i 2022, mens man dog missede mesterskabet med ét point til Manchester City den sæson.

Læs også: Disse 10 forlader Liverpool til sommer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce