Klopp fremhæver tre signings: De gjorde Liverpool til mestre
Jürgen Klopp er nu fortid hos Liverpool.
Han har haft sin sidste arbejdsopgave for klubben, som var Premier League-kampen mod Wolves i går, søndag.
Liverpool måtte nøjes med Carabao Cup-titlen i en sæson, hvor der på et tidspunkt ellers var udsigt til en historisk quadruple.
Men Klopp nåede at vinde Premier League med klubben. Det skete i 2020.
– Vi havde et godt hold, da jeg ankom. De kom i en Europa League-finale, og folk kigger tilbage og udpeger, at han og han ikke var gode nok, men de kvalificerede sig til Europa League-finalen.
– Vi spillede utrolige kampe. Ville vi have været mestre år senere med dét hold? Ingen chance.
– Men på det tidspunkt var det holdet. Et godt hold. Men vi var nødt til at ændre det skridt for skridt, så det gjorde vi.
I den forbindelse fremhæver han særligt tre signings, som gjorde det muligt.
– Ali (Alisson Becker, red.), Virg (Virgil van Dijk, red.) og Mo (Salah, red.).
– Der var så mange ting, som vi var nødt til at sætte sammen, og i sidste ende dannede vi en specifik spillestil. Opfandt vi den falske nier? Jeg ved det ikke. Måske opfandt Bobby Firmino den! Opfandt vi en angriber med den måde, vi benyttede os af Sadio og Mo på? Det er jeg ikke sikker på. Men de blev brugt på en meget særlig måde.
– Vi skabte de mest offensive backs. Vi spillede med en utrolig høj forsvarslinje, lyder det fra Klopp til klubbens hjemmeside.
Der gemmer sig desuden en hemmelig klausul i Jürgen Klopps kontrakt. Læs mere her.