Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

450 millioner: Victor Froholdt tæt på vanvittigt skifte

09.05.2026 Kl. 12:25

Han har lige løftet trofæet som portugisisk mester med FC Porto, men Victor Froholdt når måske dårligt at pakke flyttekasserne ud, før turen går videre mod toppen af engelsk fodbold.

Den 20-årige danske midtbanekomet har taget Europa med storm i sin første sæson i Portugal, og nu står en af Premier Leagues absolutte giganter klar med den helt store check.

Arsenal har taget kontakt

Ifølge det velinformerede medie The Times har Arsenal rettet henvendelse til Porto for at forhøre sig om prisen på den danske stjerne. Mikel Arteta leder efter forstærkninger til sin midtbane, der kan bygge videre på denne sæson, der meget vel kan ende med guld i både Premier League og Champions League.

Men det bliver alt andet end billigt at lokke danskeren væk fra Estádio do Dragão.

En pris på 450 millioner kroner

FC Porto er kendt for at være hårde forhandlere, og Victor Froholdt er ingen undtagelse. Det engelske medie erfarer, at den portugisiske storklub kræver svimlende 52 millioner pund, svarende til cirka 450 millioner kroner, for at slippe deres danske juvel.

Dermed står FC Porto til at score en gedigen fortjeneste, da den portugisiske mesterklub selv gav i omegnen af 150 millioner kroner for ham, da han skiftede til klubben fra F.C. København i sommeren 2025.

Netop FCK kan desuden se frem til 10 procent af et eventuelt salg, og det vil, hvis Portos priskrav opfyldes, være lig med 45 millioner kroner direkte i københavnernes kasse.

Prisen afspejler Froholdts vanvittige gennembrudssæson, hvor han har været den ubestridte omdrejningspunkt på midtbanen med 49 kampe, otte mål og seks oplæg.

– Rasmus Højlund skal til Real Madrid

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce