1,5 milliarder kroner: Arteta får grønt lys til fire signings
Transfervinduet er nu åbnet i Italien, Tyskland, Spanien, Frankrig og Portugal, og det vil Arsenal-manager Mikel Arteta udnytte.
Ifølge Football London har han fået grønt lys til at spendere 1,5 milliarder kroner på fire nye signings.
Lokalmediet skriver, at italienske Riccardo Calafiori kan fuldføre sit skifte fra Bologna til Arsenal denne sommer. Juventus er den førende kandidat i forhold til et skifte, men der er taget kontakt til italieneren fra Arsenals side.
Derudover er Liverpool, Manchester United og Real Madrid også alle interesserede i den italienske forsvarsspiller. Det ventes, at en signing af Calafiori vil stå i omkring 352 millioner kroner.
Arsenal viser desuden også interesse for Joshua Kimmich, der kan være underholdt med EM-slutrunden frem til midten af juli, da Tyskland ventes at nå langt i turneringen, som spilles på eget græs.
Aaron Ramsdale forventes at forlade klubben denne sommer, og det tvinger The Gunners ud på transfermarkedet efter en ny reservemålmand. Her er Joan Garcia det oplagte valg, og ifølge Barcelona-journalisten Gerard Romero er det blot et spørgsmål om tid, før Espanyol-keeperen tilslutter sig Mikel Artetas mandskab.
Liverpool er dog også interesseret i målmanden i tilfælde af, at irske Caiomhin Kelleher får held til at tvinge et skifte igennem.
Slutteligt kan Arsenals søgen efter en ny angriber blive indstillet, da Viktor Gyökeres ifølge portugisisk presse nærmer sig et skifte til The Gunners. Der gemmer sig en frikøbsklausul på 746 millioner kroner i den svenske angribers kontrakt med Sporting CP, og den kan blive aktiveret.
I alt vil de fire handler, som Mikel Arteta ønsker at foretage sig, løbe op i 1,5 milliarder kroner, berettter Football London.
Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har desuden bekræftet, at Arsenal er involveret i forhandlinger med en af klubbens centrale personer.