1 milliard kroner og 2 stjerner i bytte: Mesterklub byder på Álvarez
Kampen om Julián Álvarez er for alvor eksploderet, hvorfor Atlético Madrid nu skal træffe en altafgørende beslutning.
FC Barcelona ser nu ud til at få massiv konkurrence fra Paris Saint-Germain i jagten på den argentinske verdensmester, der allerede har fortalt den spanske hovedstadsklub, at han er klar på det næste eventyr.
Barcelona har gennem længere tid arbejdet på at hente Atlético Madrid-stjernen til Camp Nou, hvor Hansi Flick ser angriberen som en nøglefigur i klubbens nye offensive projekt. Sportsdirektør Deco har allerede været i dialog med Álvarez’ agent, Fernando Hidalgo, mens catalanerne angiveligt forbereder et stort bud.
Det sker i samme tid, hvor Bernardo Silva og Anthony Gordon nærmer sig et skifte til de spanske mestre.
Men nu har PSG for alvor meldt sig ind i kapløbet.
Færdig i Chelsea: Her er Filip Jørgensens næste klub
Julián Álvarez nærmer sig ny klub
Ifølge en ny melding har den franske storklub allerede afgivet et officielt tilbud til Atlético Madrid. Buddet skulle lyde på hele 120 millioner pund samt de to PSG-profiler Kang-in Lee og Gonçalo Ramos. Det svarer til et kontantbeløb på mere end en milliard.
Samtidig tilbyder PSG angiveligt Julián Álvarez en enorm kontrakt med en nettoløn på 22 millioner euro om året – præcis samme niveau som Ousmane Dembélé.
Atlético Madrids sportsdirektør Mateu Alemany skulle desuden være meget interesseret i begge spillere, som indgår i forslaget fra Paris.
Barcelona har fortsat håbet om at overbevise Álvarez om et skifte til Spanien, men klubbens økonomiske situation gør det svært at konkurrere med PSGs enorme finansielle muskler.
Dermed kan sommerens helt store transferdrama ende med at blive afgjort af økonomi frem for spillerens personlige ønsker.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen er færdig i Wolfsburg. Her er danskerens næste klub.
AGF i chok: Stjerne forhandler med Superliga-klub


















