Grønt lys: Xabi Alonso vil snuppe stor Liverpool-stjerne
Xabi Alonso er klar til den første store transfer i Chelsea, hvor han vil lukrere på en kritisk situation i Liverpool.
Forhandlingerne om en kontraktforlængelse med den 27-årige forsvarsstjerne Ibrahima Konaté er ifølge transferjournalist Ben Jacobs brudt endegyldigt sammen. Veloplyste Fabrizio Romano har ligeledes givet rygdækning til historien fredag middag.
Franskmanden forventes nu at forlade klubben gratis på en fri transfer til sommer, hvilket efterlader The Reds i en udfordrende defensiv krise. Dog skal det nævnes af Jeremy Jacquet og Giovanni Leoni bliver disponible for Arne Slot i den kommende sæson.
Søndagens 1-1-kamp mod Brentford på Anfield ligner dermed Konatés absolut sidste optræden i den røde trøje.
Men mens The Guardian tidligere har peget på Paris Saint-Germain som favoritter til at snuppe midtstopperen, gør Xabi Alonso nu klar til en massiv sommertransfer i spidsen for Chelsea.
Forlader Chelsea: Nu kan Filip Jørgensen blive Danmarks førstemålmand
Xabi Alonso klar med første signing?
Ifølge L’Équipe-journalisten Hugo Delom har den spanske manager for alvor meldt sig ind i den absolutte sværvægtskamp om franskmandens underskrift.
– Real Madrid, Bayern München og Chelsea er med i transferkampen.
– Real Madrid har for eksempel altid holdt kontakten ved lige. Det samme gælder for Bayern München. I England har Xabi Alonsos Chelsea til hensigt at prøve lykken, lyder det fra Delom.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen er færdig i Wolfsburg. Her er danskerens næste klub.


















