750 millioner på bordet: Álvarez siger ja til drømmeskifte
Der er for alvor eksplosiv aktivitet på transfermarkedet omkring Julián Álvarez, som nærmer sig et klubskifte denne sommer.
Ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano forbereder FC Barcelona netop nu et officielt bud til Atlético Madrid på den argentinske verdensmester. Det skulle lyde på 750 millioner kroner – uden ekstra bonusser eller spillere i eventuel byttehandel.
Angriberen er catalanernes helt store drømmesigning, mens hans agent allerede har mødtes med Barca-sportsdirektør Deco for at fremme processen.
Álvarez har selv meddelt Atlético Madrids ledelse, at han vil væk denne sommer. Det står i samme tid klart, at Camp Nou er hans absolutte drømmedestination.
Men intet er afgjort.
Forlader Chelsea: Nu kan Filip Jørgensen blive Danmarks førstemålmand
Endnu en bejler til Álvarez
Paris Saint-Germain lurer som en massiv trussel i 11. time og er klar til at kapre det argentinske es.
Den franske storklub har angiveligt matchet prisen med et gigantisk tilbud på 120 millioner pund, som desuden inkluderer stjernerne Kang-in Lee og Gonçalo Ramos i bytte.
Atlético Madrids sportsdirektør, Mateu Alemany, meldes yderst lun på den franske pakkeløsning, hvilket efterlader Barcelona i en svær økonomisk klemme.
Sommerens vildeste transferdrama kan ende med at blive afgjort af kolde kontanter frem for spillerens eget hjerte.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen er færdig i Wolfsburg. Her er danskerens næste klub.


















