
Bo Henriksen vil være dansk landstræner
Han har trænet blandt andre AC Horsens, FC Zürich og FC Midtjylland, men Bo Henriksen har et drømmejob, som er at blive dansk landstræner.
Det ligger den nuværende fodboldekspert hos TV 2 Sport slet ikke skjul på.
– Min drøm er helt sikkert at vinde noget med Danmark. Om det så er realistisk eller ej. Det job ville jeg sige ja til over alle penge i verden for at jagte et trofæ, blive udødeliggjort og få millioner af mennesker på gaden, skriver Bo Henriksen i en ny bog, som TV 2 Sport har læst et uddrag af.
Her er alt du skal vide om Manchester City-skandalen
Klar til job som landstræner
Samtidig gør han det også klart, at der helst skal gå nogle år, inden han optimalt set skal være dansk landstræner af hensyn til sine børn.
– Jeg er klar, hvis DBU til den tid kan bruge en outsider. Man har jo lov at drømme, ikke?
Hvorvidt Bo Henriksen kan komme til at blive dansk landstræner engang i fremtiden, må tiden vise.
I første omgang står han i studiet hos TV 2, når der søndag aften er Nations League-kamp i Parken mod Wales.
Samtidig er Brian Riemer på sidelinjen som dansk landstræner – et job han har kontrakt på frem til sommeren 2028.
















