Så gælder det: Eksamenstid for Danmark

Nøglekamp i Parken

Efter braget i Oslo er der lagt op til en eksamen for det danske landshold, når Wales kl. 18 gæster Parken.

Opgøret er en nøglebegivenhed i Nations League, for ingen af holdene har råd til at tabe. For Danmarks vedkommende tæller kun en sejr. Lykkes det ikke, så vil presset på landstræneren blive endnu mere massivt.

Indsatsen i Oslo var på mange måder godkendt. Det var stærkt, at danskerne kæmpede sig tilbage efter en katastrofal start, og i anden halvleg tilspillede landsholdet sig et vældigt momentum. Der var lovende takter, men man har ikke råd til at begå så grove personlige fejl, som det var tilfældet i forbindelse med de tre norske scoringer. De var mere eller mindre foræringer. Skal Wales besejres, så skal der skrues ned for antallet af eklatante brølere.

Der var bagefter en del fokus på de danske indskiftninger, der ikke havde megen positiv effekt. Men reservebænken rådede i gennemsnit over 4 landskampe pr. mand, og det er ikke meget rutine at supplere start-elleveren med. Truppens bredde bærer umiskendeligt præg af, at Danmark er i en opbygningsfase. Det er vilkårene.

4 kampe på 11 dage

Det er, mig bekendt, aldrig set før i historien, at en landskamptermin er så sammenpresset.

Det betyder selvfølgelig, at landstræneren og staben skal overveje, hvordan man får fordelt truppens ressourcer på en formålstjenlig facon.

Brian Riemers to overraskelser på Ullevaal; Filip Jörgensen og Oliver Provstgaard havde ikke nogen udpræget god aften. Begge er unge, dygtige spillere, som landsholdet får stor gavn af i fremtiden. Unge spillere begår fejl og betaler deres lærepenge. Det er også et vilkår, som er gældende lige nu. Men de kommer stærkt igen.

Jeg tror nok, at jeg ville give Mads Hermansen og Victor Nelsson chancen mod Wales, hvis jeg var i landstrænerens sted. Det er også fristende at prøve med tre offensive midtbanespillere, i form af Damsgaard, Dorgu og enten Isaksen eller Daghim i denne kamp. Albert Grønbæk er desværre ude med en skade.

Midtbaneproblematikken

Der har været en ret så urimelig kritik mod anfører Pierre-Emile Højbjergs sportslige præstationer. Generelt har han leveret på et højt niveau på landsholdet. Problemer med, og mangler i, det danske spil, har ikke handlet om midtbanen. Det er dét område, hvor vi er stærkest besat.

Efter kampen i Norge valgte Højbjerg imidlertid at smide en potentiel bombe, da han udtalte, at han ikke mente, at samarbejdet med Morten Hjulmand fungerer optimalt. Det var en kommunikativ brøler af dimensioner, som staben og de involverede meget hurtigt og effektivt fik adresseret. Kaptajnen undskyldte, og “granaten” blev afmonteret. Det bliver i sagens natur interessant at se, hvordan den centrale midtbane bliver sammensat mod waliserne.

Hvilket leder frem til den mest markante “elefant i rummet”: Kan landstræneren overleve et nederlag?

Eksamen for Brian Riemer

Skulle Danmark stå med 1 eller 0 point efter opgøret mod Wales, så vil presset på landstræneren tiltage i styrke. I forvejen er det nærmest en orkan. Alt bliver vendt imod ham. Taktik, udtagelser, personlige fejl af spillerne, udskiftninger osv. Det er hverken sagligt eller fagligt substantielt. Kritikken er personlig, perfid og særdeles uværdig. Der er faktisk ingen mennesker, der bør lægge ryg til den slags.

Men det ændrer ikke på, at resultat-bundlinjen er problematisk. De kolde facts fortæller, at landsholdet har brug for sejre, og Nations League kampen mod waliserne er en “must-win”.

Kan Brian Riemer “overleve” et nederlag? Jeg tror det ikke.

Braget i Oslo: Karakterer: Godkendt dansk indsats – men defensiven sejlede i personlige fejl

Wales uden to profiler

Lige nu er Craig Bellamys team i omtrent samme situation som Danmark. Kvalifikationen til Trumps VM glippede, og man ser frem imod det næste EM. Den realistiske forhåbning i Nations League regi er at klare en ”overlevelse” i A-laget. Det vil kræve point i de to indbyrdes opgør mod Danmark.

Bellamy råder over et ganske solidt mandskab med flere dygtige Premier League profiler, såsom Leeds-anføreren Ethan Ampadu, Neco Williams (Forest), den meget rutinerede holdkaptajn Ben Davies (Tottenham) og lynhurtige Brennan Johnson (Everton). Danmark skal holde øje med angriberen Lewis Koumas fra Liverpool, der virker særdeles lovende. Han har dog endnu et gennembrud i PL til gode.

Wales må undvære to af de mest markante profiler på grund af skader. Teknikeren Harry Wilson fra Leeds er ude. Ligesom keeperen Karl Darlow, der til dagligt er reserve i Manchester United.

Folk der følger den populære docu-serie ”Welcome to Wrexham” vil nikke genkendende til forwarden Kieffer Moore, der har sin primære kompetence i hovedspillet. Han sad på bænken i Portugal, hvor waliserne tabte med 1-0.

”Dragerne” har imidlertid ikke lykkedes med at vinde i 2026. VM-playoff opgøret mod Bosnien blev skuffende tabt på straffesparkskonkurrence, og siden har Bellamys udvalgte spillet uafgjort mod Nordirland og Ghana og tabt til Rumænien. Alle tre var testkampe. Senest blev det altså til et hæderligt nederlag i Lissabon.

Wales er ikke et hold, man “bare” kører over. Men Danmarks skal vinde.