
Afslørede Manchester City-skandale: Nu lever han i vidnebeskyttelse
Du har måske hørt om hjemmesiden Football Leaks, som chokerede fodboldverdenen med en række afsløringer, heriblandt om Manchester City, i 2015.
Foruden vilde afsløringer om Manchester City kunne Football Leaks også blandt andet afsløre hidtil usete detaljer om Lionel Messi, Neymar og planerne for en europæisk Super League.
Hvem stod bag afsløringerne, som Football Leaks kom med?
Det gjorde en ung portugiser ved navn Rui Pinto, som var et selvlært IT-geni, og afsløringerne endte med at få store konsekvenser for ham.
Her er alt du skal vide om Manchester City-skandalen
Hvem er Rui Pinto?
Ifølge The Telegraph stod Rui Pinto nemlig over for 147 anklager, der blandt andet inkluderede krænkelse af privatlivets fred.
I 2023 blev han idømt fire års betinget fængsel, og han har sidenhen levet under vidnebeskyttelse på en ukendt lokation.
I dag er han 37 år gammel, og ifølge hans advokat har han modtaget dødstrusler for sine afsløringer.
Efter fredagens afsløringer om Manchester City fra The Athletic gik Rui Pinto til tasterne på det sociale medie X.
– En historisk beslutning for engelsk fodbold, og en beslutning, der kroner det arbejde, jeg udførte via Football Leaks, skrev han blandt andet.
Portugiseren er måske blevet gemt væk, men han har ikke desto spillet en enorm rolle i en af historiens største skandaler.

















