
Nicklas Bendtner scorer kæmpe job
I en pressemeddelelse oplyser Viaplay, at man har lavet en aftale med Nicklas Bendtner, som skal være fast fodboldekspert for streamingtjenesten.
Den tidligere Premier League-angriber skal være fast ekspert på Premier League og Champions League.
– Champions League og Premier League har betydet alt for mig i min klubkarriere. Derfor er det også som at komme hjem, når jeg nu skal være en del af dækningen af lige præcis de to klubturneringer.
– Det kan man kun ét sted i Danmark, så det er med glæde og stolthed, at jeg skal være en del af Viaplay.
– Viaplay står for en fodbolddækning med både humør, kant og høj faglighed, som jeg har et super godt indtryk af. Det er både indhold og en gruppe af kollegaer, som jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af og til at give mit bidrag til, siger Nicklas Bendtner.
Stort chok: To Liverpool-spillere vraget til Champions League-truppen
Allerede i den kommende uge møder han ind på sit nye job, når han skal være med som ekspert i Champions League-studiet, når Manchester United mod Sabah FK, som sendte AGF ud af Champions League.
Hos Viaplay er der stor glæde over at kunne tilknytte den tidligere danske landsholdsspiller.
– Vi glæder os enormt meget over at få Nicklas Bendtner ind omkring vores dækning. Han er indiskutabelt en af sin generations allerstørste danske fodboldspillere og -personligheder, og selv om karrieren har været slut i en håndfuld år efterhånden, så er den ikke længere væk, end at Bendtner stadig kommer med friskhed fra spillets største arenaer, siger Rune Knudsen, der er sportschef hos Viaplay.


















