
Brøndby har besluttet sig: Henter fremtidens stjerne
Brøndby er tæt på at hente den 18-årige ivorianske kantspiller Joseph Eloye permanent efter en succesfuld prøvetræning.
Den unge offensivspiller har ifølge netmediet Bold imponeret klubbens trænere så meget, at de blå-gule nu er gået i dialog med hans nuværende klub, JEK Academy i Elfenbenskysten.
Der er endnu ikke meldt noget officielt ud, men der skulle være optimisme omkring en aftale, der sender talentet til U19-holdet på Vestegnen.
Har imponeret på Vestegnen
Eloye blev oprindeligt inviteret til at træne med Brøndbys Masterclass, hvor han hurtigt gjorde sig positivt bemærket. Det sikrede ham efterfølgende muligheden for at prøve kræfter med førsteholdet ved et par træningspas.
Her skal den unge kantspiller angiveligt have overbevist klubben om, at han er værd at investere i.
Ifølge Bold vil det kræve et mindre beløb at købe ham fri af aftalen med det ivorianske akademi. Forhandlingerne er i gang, hvor Brøndby håber at kunne få handlen på plads.
Derfor stopper Christian Eriksen
Brøndby bygger videre efter vigtig sejr
Nyheden kommer efter en opløftende fredag for Brøndby, der vandt 3-1 på udebane mod Randers FC.
Mads Frøkjær-Jensen scorede to gange, mens Jacob Ambæk også kom på tavlen i en kamp, hvor cheftræner Thomas Nørgaard især fremhævede holdets kollektive indsats.
– Det tredje mål er top. Vi har talt rigtig meget om ‘vi’ i stedet for ‘jeg’, sagde Nørgaard efterfølgende til den fremmødte presse.
Brøndby ligger nummer fem i Superligaen med 19 point efter 12 kampe.
Derfor vender Trent Alexander-Arnold hjem til Premier League

















