Annonce
Annonce

FC Midtjylland bekræfter skidt nyt før Lyngby-kampen

25.10.2026 Kl. 10:42

FC Midtjylland må undvære Pedro Bravo til søndagens hjemmekamp mod Lyngby, efter at midtbanespilleren er blevet føjet til klubbens skadesliste.

Det oplyser Ulvene på sin hjemmeside søndag.

Den 21-årige colombianer måtte udgå i pausen mod Sint-Truidense torsdag, og nu står det klart, at han ikke er med i truppen til opgøret mod Lyngby Boldklub.

Fraværet rammer midtjyderne, da profilen har spillet en vigtig rolle i denne sæson.

Kæmpe kritik hagler ned over én spiller efter FCM-nederlag

Bravo blev ramt i hovedet efter en intens duel i første halvleg af Conference League-opgøret mod Sint-Truidense. Han modtog behandling og forsøgte efterfølgende at fortsætte, men kom ikke på banen efter pausen i 0-1-nederlaget.

FC Midtjyllands cheftræner, Mike Tullberg, ønskede ikke at løbe nogen risiko med midtbanespilleren, særligt fordi holdet allerede søndag skulle i aktion igen.

– Det var ikke en svær beslutning. Vi har også en kamp på søndag, og hvis der skal være en chance for, at han bliver klar, skulle han ud, forklarede Tullberg efter kampen ifølge Bold.

Træneren understregede samtidig, at han endnu ikke havde fuldt overblik over skadens omfang.

Fast mand ude af truppen

Fraværet er et mærkbart tab for FC Midtjylland. Bravo har i denne sæson spillet 19 kampe og samlet omkring 1.500 minutter for klubben.

Han slutter sig dermed til en skadesliste, hvor blandt andre Martin Erlic, Magnus Jensen, Mikel Gogorza og målmanden Elias Olafsson allerede befinder sig.

FC Midtjylland kommer samtidig fra et skuffende 0-1-nederlag til Sint-Truidense på hjemmebane. Nu skal holdet forsøge at rejse sig mod de kongeblå, hvor de skal bygge videre på to sejre i rap i den hjemlige liga.

Her er FC Midtjylland-truppen

Andreas Maxsø
Ousmane Diao
Rasmus Nissen Kristensen
Philip Billing
Mileta Rajovic
Cho Gue-sung
Djé Beni
Mikael Uhre
Stanley Iheanacho
Hong Hyun-seok
Mads Bech
Nordin Bakker
Sofus Johannesen
Kjell Wätjen
Ovie Ejeheri
Julius Emefile
Joseph Okuaghare
Victor Bak
Friday Etim
David Martínez

Derfor vender Trent Alexander-Arnold hjem til Premier League

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce