Klar besked til Liverpool: Han skal overtage efter Mohamed Salah
Liverpool er langt fra i mål med at finde den rette afløser for Mohamed Salah, men nu kommer der en klokkeklar besked til klubben.
Interessen for Paris Saint-Germain-stjernen Bradley Barcola er meget stor hos The Reds, som nu bliver opfordret til at få en handel i hus.
Således mener den tidligere Liverpool-angriber Emile Heskey, at den VM-aktuelle franske landsholdsspiller er den rigtige løsning til at løfte klubbens offensiv tilbage på absolut topniveau.
– Hvis jeg skulle vælge én, så ville det blive Barcola, lyder den kontante vurdering fra Heskey ifølge Liverpool Echo.
Heskey peger på, at både Barcola og Yan Diomandé vil være stærke forstærkninger, men den ivorianske guldfugl har efter sigende sagt ja til Champions League-vinderne fra Paris.
VM-dominans: Premier League overgår alle andre ligaer
Liverpool-transfer kan blive en realitet
Transferjournalisten Fabrizio Romano har samtidig afsløret, at forhandlingerne om en ny kontrakt mellem Barcola og PSG har stået stille i omkring et år. Det har fået både Liverpool og Arsenal til at følge situationen nøje.
En handel bliver dog langt fra enkel. Romano understreger, at PSG kun vil lytte til ekstraordinært store bud, mens David Ornstein fra The Athletic tidligere har meldt, at den franske storklub slet ikke ønsker at sælge den 23-årige kantspiller denne sommer.
Jagten på en ny offensiv profil er blevet endnu vigtigere, efter Mohamed Salahs afsked med Anfield. Den egyptiske stjerne står fortsat uden klub, men er sat i forbindelse med blandt andre Al-Ahli, Inter, AS Roma og Fenerbahçe. Læs mere.
Andetsteds er det kommet frem, at Arne Slot er klar til et nyt topjob. Det sker kort efter, at hollænderen fik sparket i Liverpool. Læs mere.
AGF henter to stjerner: Nu er den første præsenteret



















