AGF henter to stjerner: Nu er den første præsenteret
AGF fortsætter med at opruste frem mod den nye sæson, hvor klubben satser på velkendte profiler til at styrke truppen.
Den første store brik er nu faldet på plads, mens flere kan være på vej til Fredensvang.
Mesterklubben har officielt bekræftet, at 33-årige Jens Jønsson vender hjem efter en årrække i udlandet. Den garvede midtbanespiller har skrevet under på en toårig kontrakt og lægger ikke skjul på sin begejstring.
– Det er en glædens dag for mig – både som fodboldspiller og som menneske. Efter min familie og jeg besluttede at vende hjem til Danmark, har mit eneste mål været at trække den hvide trøje over hovedet igen, siger Jønsson til AGF’s hjemmeside.
Samtidig ser det ud til, at AGF er tæt på endnu et markant comeback.
Nu sprænger bomben midt under VM: Jürgen Klopp siger ja til nyt trænerjob
AGF arbejder på flere transfers
Ifølge Tipsbladet er Mikael Anderson på vej tilbage til klubben. Det sker blot et år efter sit skifte til svenske Djurgården.
Den islandske offensivspiller leverede otte mål og tre assists i 22 kampe i Allsvenskan, men både Bold og svenske Expressen har beskrevet, at et nyt klubskifte har været under opsejling. Anderson har desuden selv åbnet døren for et gensyn med Superligaen.
AGF har samtidig arbejdet på at hente Rasmus Carstensen tilbage, mens også den kontraktløse Casper Højer fortsat nævnes som en mulig forstærkning. Det tyder derfor på, at aarhusianerne langt fra er færdige med sommerens transferaktiviteter.
Andetsteds er det kommet frem, at Tottenham smadrer transferrekorden denne sommer. De er klar til at lukke to handler til en værdi af svimlende 1,6 milliarder kroner. Læs mere.
Manchester United slået på målstregen: Tottenham køber dyr stjerne



















