Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Accepterer bud: United tvinges til at slippe Rashford efter gigantisk kulisse-drama

02.06.2026 Kl. 15:29

Manchester United har endelig smidt håndklædet i ringen. Efter måneders intense rygter og taktisk spil i kulissen har den engelske storklub truffet en drastisk beslutning: De accepterer at sælge Marcus Rashford til underpris. Det sker, efter en Champions League-bonus har udløst en uoverskuelig økonomisk krise på Old Trafford.

Mens Manchester United fejrer den sportslige succes med at være tilbage i det fineste europæiske selskab, koger det over på direktionsgangene.

Klubbens ejere fra INEOS har iværksat en nådesløs økonomisk oprydning, og her er Marcus Rashford blevet udset som det største problem.

Angriberen har tilbragt den netop overståede sæson på leje hos FC Barcelona, efter han for 18 måneder siden ragede uklar med daværende cheftræner Rúben Amorim.

I Barcelona har Rashford genfundet noget af glæden, og den catalanske storklub har længe ønsket at gøre skiftet permanent. Men forhandlingerne har siddet fuldstændig fast – indtil nu.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Marcus Rashford lader til snart at være fortid hos FC Barcelona.
Marcus Rashford lader til snart at være fortid hos FC Barcelona. Foto: JOSE JORDAN / AFP

I lejeaftalen mellem Manchester United og Barcelona lå der ellers en frikøbsklausul på yderst rimelige 225 millioner danske kroner. Men Barcelona har nægtet at betale beløbet og har i stedet krævet, at United enten sænkede prisen markant eller gik med til endnu et lejemål.

Ifølge Football Insider har Manchester United nu bøjet sig for presset. INEOS er desperate efter at slippe for angriberens astronomiske ugeløn.

Paradoksalt nok har Uniteds kvalifikation til Champions League udløst en automatisk og markant lønstigning til Rashford i hans oprindelige United-kontrakt. For at undgå at skulle betale den eksplosive hyre til en spiller, der ingen fremtid har på Old Trafford, har United nu givet grønt lys til et salg til underpris.

Barcelona er fast besluttede på at lukke handlen nu, også selvom den catalanske klub netop har hentet Newcastle-stjernen Anthony Gordon til offensiven.

Marcus Rashford er dog ikke den eneste stjerne, der minder ledelsen om fortidens synder. Manchester Uniteds nye manager, Michael Carrick, har arvet en tikkende bombe i omklædningsrummet i form af Mason Mount.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Michael Carrick står også overfor et andet problem, der skal løses.
Michael Carrick står også overfor et andet problem, der skal løses. Foto: Glyn KIRK / AFP

Præcis som Rashford har den tidligere Chelsea-spiller, Mason Mount, fået aktiveret en lønstigning som følge af Champions League-kvalifikationen. Det betyder, at Mounts ugeløn nu runder svimlende 2,2 millioner danske kroner om ugen.

Den tidligere Everton-direktør Keith Wyness lægger i et interview med Football Insider ikke fingrene imellem, når han skal beskrive det mareridt, som Michael Carrick nu står med:

Det her går helt tilbage til dengang, Mount blev købt, og de folk, der forhandlede den kontrakt. Der ligger stadig en tung arv af fejl i de kontrakter, som United er tvunget til at håndtere i dag, forklarer Wyness og uddyber:

– Det er utrolig nemt at lave en hurtig og dyr aftale for at hente en spiller, som alle fans vil have i øjeblikket. Men tro mig, det tager lang tid at vikle sig ud af de aftaler igen, og du har den hovedpine i årevis. Mount har haft skader og har ikke ramt formen. Det er nu op til Michael Carrick at rette op på fortidens fejl og presse det bedste ud af ham, for Mount er umulig at sælge med den løn.

Ny VM-regel ændrede kampen på sekunder: Dommeren greb ind – så faldt målet

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce