Steven Gerrard bryder tavsheden om trænerjobbet i Liverpool
Arne Slot er færdig i Liverpool, hvorfor trænerjagten nu for alvor kan begynde. Det forholder klubikonet Steven Gerrard sig nu til.
På rekordtid gik den hollandske manager fra at blive hyldet for et sensationelt mesterskab til at miste jobbet blot én sæson senere. Ifølge The Telegraph har ingen Liverpool-manager tidligere oplevet at vinde Premier League for derefter at blive afskediget.
Beslutningen følger en skuffende sæson, hvor holdet kollapsede, sluttede som nummer fem og lukkede året med fire kampe uden sejr. Blandt fansene vækker fyringen glæde. Andreas Brøns Riise, chefredaktør for Redmen Family, sætter ord på kulminationen:
– Det er først og fremmest lettelse. Det har ikke været godt længe, og man har gået og ventet på, om det skulle ske.
Mens Slots trænerteam afventer deres fremtid, diskuterer klubikonerne allerede arvtageren.
Liverpool har bekræftet: Nu forlader endnu en stor stjerne klubben denne sommer
Steven Gerrard forholder sig til trænerjobbet i Liverpool
Steven Gerrard har reageret på det ledige trænerjob og peger på Bournemouths Andoni Iraola som den rette mand til at indlede en ny æra.
– Jeg tror potentielt, at han kunne være den rette. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde i Bournemouth, og jeg tror, hans spillestil ville passe Liverpool, foræller Gerrard til TNT Sports (via ESPN).
Ifølge legenden har The Reds manglet format i store dele af sæsonen, hvorfor fyringen var helt nødvendig.
Det er nu kommet frem, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.

















