Forhandler allerede: Nu roser Gerrard den næste Liverpool-træner
Jagten på den næste manager i Liverpool er for alvor skudt i gang, hvor særligt ét navn bliver ved med at dukke op i kulissen.
Det drejer sig om den spanske succestræner i form af Andoni Iraola, der har slået sit navn fast med syvtommer søm i Premier League.
Den tidligere Bournemouth-chef nævnes som en af favoritterne til at overtage jobbet efter Arne Slot, og nu har Liverpool-ikonet Steven Gerrard også sendt rosende ord i spanierens retning.
– Jeg tror potentielt, at han kunne være den rette. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde i Bournemouth, og jeg tror, hans spillestil ville passe Liverpool, siger Gerrard til TNT Sports (via ESPN).
Den tidligere anfører understreger dog samtidig, at The Reds har et bredt felt af kandidater at vælge imellem.
– Liverpool er et attraktivt job for mange elitetrænere rundt omkring i verden. Jeg tror ikke, han er det eneste navn på bordet.
Gerrard mener desuden, at klubbens beslutning om at afskedige Arne Slot var nødvendig efter længere tids sportslig tilbagegang.
– De sidste ti kampe i sidste sæson og størstedelen af denne sæson har vi ikke lignet Liverpool.
Forlader Chelsea: Nu kan Filip Jørgensen blive Danmarks førstemålmand
Liverpool intensiverer jagten på Arne Slot-afløser
Mens klubben arbejder på at finde den rette afløser, er det samtidig kommet frem, at Slot modtager omkring otte millioner euro i kompensation efter fyringen. Det svarer til godt og vel 60 millioner.
Ifølge Florian Plettenberg er der allerede dialog mellem Liverpool og Iraola, som ligeledes følges tæt af Bayer Leverkusen, der i skrivende stund har danske Kasper Hjulmand på kontrakt.
Det er nu kommet frem, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.



















