Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne slagtet efter Champions League-fiasko

01.06.2026 Kl. 09:35

Arsenal kan se tilbage på en sæson, der på mange måder vil gå over i historiebøgerne.

Mikel Artetas mandskab sikrede klubbens første engelske mesterskab i 22 år og kunne samtidig glæde sig over enorme økonomiske gevinster efter triumfen i Premier League.

Alligevel blev sæsonafslutningen bitter.

I Champions League-finalen mod PSG måtte London-klubben se det prestigefyldte trofæ glide dem af hænde efter en dramatisk straffesparkskonkurrence i Budapest. Og efter kampen var der særligt én Arsenal-spiller, som blev udpeget som den store synder.

Flere engelske medier, herunder The Sun og Football London, peger på Cristhian Mosquera som finalens svageste led.

Den unge forsvarsspiller fik ellers en imponerende start på opgøret. Han stod over for den nærmest umulige opgave at dæmme op for PSG-stjernen Khvicha Kvaratskhelia, men løste udfordringen flot gennem størstedelen af første halvleg.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig dog markant.

Superligaens største transfer-chok denne sommer? Tobias Bech er den perfekte afløser for Aral Simsir

Heftig kritik af Arsenal-spiller

Kort efter en times spil kom Mosquera på bagkant af den georgiske offensivprofil og fældede ham i straffesparksfeltet. Dommeren pegede øjeblikkeligt på pletten, og situationen blev vendepunktet i kampen, da PSG kort efter fik udlignet.

Football London var blandt de medier, der rettede den hårdeste kritik mod spanieren og tildelte ham karakteren 5 ud af 10. Mediet fremhævede det klodsede straffespark og vurderede, at udskiftningen kort efter var både nødvendig og fuldt fortjent.

En aften, der ellers kunne have gjort Mosquera til helt, endte i stedet som en personlig skuffelse.

Det er nu kommet frem, at Andoni Iraola er klar favorit til at overtage styrepinden i Liverpool. Sådan kan holdet se ud i næste sæson med tre nye stjerneindkøb. Læs mere.

Rørende afskedsbrev til Liverpool lækket: Her er Arne Slots sidste ord

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce



Annonce