Hughes rydder op: Liverpool præsenterer transferplan til 750.000.000 kr.
Der er lagt op til en stor sommer-revolution på Anfield. Arne Slots anden sæson i spidsen for Liverpool har været en skuffelse, hvor klubben inden den sidste spillerunde i weekenden hænger i en tynd tråd på Premier Leagues femteplads i den desperate kamp for Champions League-billetter.
Særligt den centrale midtbane har været genstand for massiv kritik fra både eksperter og fans.
Nu tager klubbens magtfulde sportsdirektør, Richard Hughes, konsekvensen. Ifølge en ny melding franske Foot Mercato har Hughes netop godkendt en stor transferplan til en samlet værdi af 750 millioner danske kroner, som skal løse klubbens problemer én gang for alle.
VM-guldvinder sparkes ud – to nye monstre på vej ind
Det helt store chok i Liverpools nye masterplan er, at det direkte baner vejen for et sensationelt salg af den argentinske VM-guldvinder Alexis Mac Allister, som rygtes på vej væk fra Merseyside efter en svær sæson.
I stedet har Liverpool udset sig to færdigstøbte og fysisk monstrøse erstatninger i den franske Ligue 1, som skal bringe den tabte “heavy metal-fodbold” tilbage til klubben.
Øverst på Liverpools ønskeliste står Monacos 22-årige midtbane-komet Lamine Camara. Senegaleseren har bjergtaget Frankrig med en stor motor og aggressivitet i sit presspil, som Slot har manglet i sæsonens løb.
Liverpool har været nødt til at trykke hårdt på speederen i forhandlingerne i de seneste timer, da rivalerne fra Newcastle forsøger at kapre handlen. Monaco kræver 375 millioner kroner for guldfuglen.
Som den anden del af den store transferplan har Liverpool rettet kikkerten mod Lens, hvor det 23-årige fysiske pragteksemplar Mamadou Sangaré har oplevet en vild udvikling det seneste år. Han har netop spillet en hovedrolle i at føre Lens frem til den franske pokalfinale, og han sammenlignes i England allerede med fysiske maskiner som Yves Bissouma og Cheick Doucouré. Lens vil ligeledes have 375 millioner kroner for deres midtbane-juvel.
Mediet melder, at Richard Hughes og Liverpool-ledelsen allerede er langt i dialogen med spillernes bagland for at sikre, at papirarbejdet kan underskrives i det sekund, transfervinduet åbner.
Arne Slot har krævet øjeblikkelig handling for at kunne matche Arsenal og Manchester City i den kommende sæson, og med denne transferplan til 750 millioner kroner har sportsdirektøren i den grad forberedt sig. Inden længe kan de to franske stjerneskud trække i den ikoniske røde trøje, hvis alt går vel.
Totalt sammenbrud i Liverpool: Stjerne i åben konflikt med Slot før historisk Anfield-afsked



















