Trist melding om stort AGF-flop
Der var store forventninger til svenske Leopold Wahlstedt, da AGF hentede ham i engelske Blackburn Rovers. Men opholdet i Aarhus udviklede sig aldrig som håbet.
Den svenske målmand kæmpede med flere kostbare fejl og tabte hurtigt kampen om pladsen i buret til rutinerede Jesper Hansen.
Efter blot seks kampe for AGF blev Wahlstedt sendt videre til norsk fodbold, hvor storklubben Rosenborg gav ham chancen for en ny start.
Men mareridtet ser ud til at fortsætte.
Hårde ord fra norsk ekspert
Rosenborg har fået en skuffende start på sæsonen, og Wahlstedt er allerede havnet i massiv modvind.
TV2 Norges fodboldekspert Yaw Amankwah kalder nemlig den tidligere AGF-målmand for “en af sæsonens største skuffelser”.
I de første ti kampe har Wahlstedt lukket 18 mål ind, og kritikken vokser i Norge.
Selvom Rosenborgs forsvar heller ikke har imponeret, mener eksperterne, at svenskeren langt fra ligner den målmand, klubben håbede på at få.
Han bliver blandt andet beskrevet som “ugenkendelig” i forhold til tidligere præstationer.
1,3 milliarder: Siger nej til vild Liverpool-transfer



















