Medie: Han tager over efter Igor Tudor
Igor Tudor blev søndag fyret som cheftræner hos Tottenham efter blot syv kampe og ét point skaffet i Premier League.
Spurs tabte de første fire kampe under kroatens ledelse, og nu er samarbejdet ophørt med den 47-årige kroat.
Inden ansættelsen satte mange spørgsmålstegn ved Tudors ansættelsesperioder i forhenværende klubber, og også denne skulle vise sig at blive ualmindelig kort.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Mange stiller sig nu det spørgsmål, hvem der mon tager over efter Igor Tudor, og det er der nu kommet en opdatering på.
Ny melding: Han tager over efter Igor Tudor
For talkSPORT kan nemlig berette, at den tidligere Monaco-træner Adi Hütter ventes at tage over.
Han blev fyret i den franske klub Monaco i oktober sidste år efter en periode med skuffende resultater. Forinden havde han dog ført Ligue 1-klubben til to Champions League-deltagelser på stribe.
Tidligere på ugen kunne den store franske sportsavis L’Equipe berette, at der var seriøse forhandlinger i gang mellem parterne.
Det er endnu uvist, hvor lang en aftale, den østrigske træner vil få i det nordlige London.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Tidligere denne uge har The Telegraph også kunnet fortælle, at Mauricio Pochettino kan overtage, når han har fået overstået sommerens VM-slutrunde med det amerikanske landshold.
Tottenham har tre uger til næste kamp, hvor der venter en kamp på udebane mod oprykkerne fra Sunderland, der dog har leveret mærkbart bedre resultater end The Lilywhites i denne sæson. The Black Cats er således placeret som nummer 11 i tabellen, mens Tottenham roder rundt som nummer 17, i overhængende nedrykningsfare med blot ét point ned til West Ham under nedrykningsstregen.
Andetsteds er det kommet frem, at Xabi Alonso har udset sig sin første signing i Liverpool. Læs mere her.



















