Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Ikonisk Viaplay-stemme takker af

Af Emil Plovgaard
09.01.2026 Kl. 17:38

Danmarks sportsfans kan nikke genkendende til stemmen, der har kommenteret utallige kampe gennem årene, men nu er det slut.

Daniel Ortved, Viaplays velkendte sportskommentator, har valgt at takke af efter 14 år i huset og tage hul på nye eventyr. Beslutningen blev delt på hans LinkedIn-profil, hvor han fortæller om en lang og moden overvejelse bag valget:

– Jeg har valgt at stoppe hos Viaplay. Det har krævet en grundig, lang og moden overvejelse, men nu er tiden den rigtige til at prøve noget andet.

Ortved har i løbet af sin karriere kommenteret 1334 kampe på tværs af alt fra Superligaen og Premier League til Champions League og håndbold, og hans stemme har været en fast del af sportsoplevelsen for tusindvis af danskere.

– Fra det øjeblik jeg i 2010 søgte ind på Journalisthøjskolen var min drøm at blive sportskommentator, og den er til fulde blevet opfyldt.

Men det, Ortved ikke vidste som ung journaliststuderende, var, hvor meget menneskene omkring ham ville forme hans oplevelse.

– Men det, jeg ikke vidste dengang, var, at den største drøm skulle vise sig at være sammen med de mest fantastiske mennesker, de dejligste kolleger og de vildeste typer. En kæmpe, ubetalelig gave! Jeg har nydt hvert et sekund med jer alle, og skylder jer en stor tak. Hold nu op, hvor er I enestående.

Selvom han siger farvel til kommentatorstolen, stopper han ikke med at udvikle sig. Ifølge Bold ønsker Ortved nu at færdiggøre sin jurauddannelse – et nyt kapitel, der kan åbne endnu flere muligheder i fremtiden.

Samtidig er det kommet frem, at Mbappé skifter landshold. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce