Sender klar besked til Liverpool: Ellers skrider jeg
Liverpool står over for en sommer med store forandringer, hvor tre store stjerner allerede er fortid. Nu kan endnu en profil være på vej mod udgangen på Anfield.
Efter usikkerhed omkring flere af klubbens etablerede stjerner er det denne gang Federico Chiesa, der har sat spørgsmålstegn ved sin fremtid.
Den italienske offensivspiller har gjort det klart, at han ønsker en langt større rolle under den nye manager Andoni Iraola.
I et interview med La Gazzetta dello Sport understreger Chiesa, at han har brug for regelmæssig spilletid for at udvikle sig og fastholde sin position på topniveau.
Efter en sæson med begrænset spilletid føler den tidligere Juventus-profil ikke, at han kan fortsætte på samme måde.
Arsenal er klar til at sige farvel: Her er tre bud på Christian Nørgaards næste klub
Liverpool kan sælge ham til spotpris
Situationen har allerede sat gang i nye spekulationer om et muligt klubskifte. Ifølge Calciomercato er Liverpool åbne for at sælge den 28-årige italiener, hvis det rette bud kommer på bordet. Meldingerne peger på en pris i omegnen af 187 millioner kroner.
Flere klubber i Serie A følger angiveligt udviklingen tæt, hvorfor et comeback til italiensk fodbold ikke virker usandsynligt.
For Andoni Iraola er sagen endnu et punkt på en voksende liste af udfordringer. Liverpool arbejder fortsat på at forstærke både forsvar, midtbane og angreb.
Nu er det officielt, at Thomas Nørgaard er ny cheftræner i Brøndby. Han har allerede hentet to hemmelige våben til klubben. Læs mere.
Torsdagens transferrygter: Morten Hjulmand siger ja til storklub
















