Annonce
Annonce

Kent Nielsen scorer nyt topjob

11.06.2026 Kl. 12:20

Efter syv succesfulde år i Silkeborg IF er det slut for Kent Nielsen på klubbens trænerbænk.

Den rutinerede træner har sagt ja til en ny udfordring og bliver fremover assistenttræner på det danske landshold under Brian Riemer.

Det bekræfter DBU på sin hjemmeside torsdag.

DBU har indgået en toårig aftale med den tidligere EM-helt fra 1992, som dermed bliver en del af en trænerstab, der også tæller Daniel Agger og Kenneth Weber.

Selvom beslutningen betyder et farvel til Søhøjlandet, understreger han, at det ikke handler om et fravalg af klubben.

– Det er med vemod, at min tid i SIF kommer til en ende, selv om det er en beslutning, jeg selv har truffet, siger han til klubbens hjemmeside.

Torsdagens transferrygter: Morten Hjulmand siger ja til storklub

Kent Nielsen glæder sig til sceneskifte

Den 64-årige træner ser samtidig frem til den nye rolle.

– Jeg ved, hvilken enorm ære det er at repræsentere sit land, og jeg er stolt over at være tilbage omkring landsholdet.

– Jeg glæder mig til at assistere Brian Riemer og arbejde med de bedste spillere i Danmark, siger Kent Nielsen.

Han tiltræder officielt efter sommerferien og skal være med i jagten på EM 2028.

I Silkeborg kigger man på Morten Dahm Kjærgaard, der i dag er cheftræner i Aarhus Fremad. Cheftræneren fra 1.divisionsklubben kan blive den næste leder på JYSK Park.

Andetsteds er det kommet frem, at Mohamed Salah, Andy Robertson og Ibrahima Konaté ikke er de eneste stjerner, der er på vej til at forlade Liverpool. Læs mere.

Arsenal er klar til at sige farvel: Her er tre bud på Christian Nørgaards næste klub

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce