DBU ansætter Kent Nielsen
Det er nu en realitet, at Kent Nielsen bliver ny assistent i Brian Riemers landsholdsteam.
Det bekræfter DBU på sin hjemmeside torsdag, hvor de meddeler, at træneren får en toårig kontrakt.
Efter flere måneder med verbale skraldespande og mestendels totalt usaglig og ret så hysterisk kritik af landsholdet og landstræneren, er der endelig tikket en rigtig positiv nyhed ind.
Da DBU skulle finde ny landstræner efter Kasper Hjulmand i 2024, var Kent min absolutte favorit. Det var der flere årsager til:
Først og fremmest fordi Kent er et kæmpe mandfolk. Han udtaler sig altid ud fra fornuftsprincipper og virker meget vanskelig at bringe ud af balance. Han har haft klunker nok til at kritisere VAR, også (eller faktisk især) i tilfælde hvor han selv har profiteret af den digitale ”overdommer”.
Han har kæmpe erfaring som spiller og som træner. Og han har formået at transformere Silkeborg IF fra at være et af dansk fodbolds notorisk mest simpelt og primitivt spillende hold, til en klub med et udpræget positivt image, hvor seværdig fodbold trives og spillerne udvikles med vægt på det tekniske. I den proces har han tilsyneladende ”genopfundet sig selv”, og gennemgået en spændende udvikling.
Desuden er Kent dejlig old school, uden alt for megen fokus på statistikker og analyser.
Fodbold er efterhånden underlagt en akademisering der er næsten komisk. Alle tænkelige spilsituationer bliver analyseret helt ned i millimeter-detaljer. Men spillet skal observeres og vurderes fra sidelinjen, og ikke via en iPad.
Jeg overværede for ikke så længe siden en snak med F.C. Københavns nu forhenværende cheftræner, Jacob Neestrup. Han sagde, at ”fodbold er det mest simple spil, og samtidig det mest komplekse”. Det første del er helt rigtig, og den sidste er ganske forkert. Illustreret fint ved at FCK lod Lukas Lerager gå, med ”evidens” i, at hans GPS-stats viste, at han ikke løb så meget som tidligere i karrieren.
Det blev der i alt fald lagt meget vægt på. Det fremgik imidlertid ikke af tallene, at han – i kraft af rutine og intelligens – løb de rigtige steder, og dermed forekom at være en meget vigtig del af rygraden på mesterholdet. Da Lerager rejste til Polen, faldt FCK sammen.
I Silkeborg er brugen af data begrænset til dér hvor det kan have reel mening. Ikke ude på trænerbænken under kampene. Der regerer Kent. Eller det har han gjort indtil nu, siden 2019, hvilket gør ham til Superligaens suverænt længst ”siddende” cheftræner, og måske den mest populære?
Kæmpe gevinst for landsholdet
Jeg er stensikker på, at Kent er en kæmpe forstærkning for landsholdets trænerteam. Hans evne til at vurdere spillere og deres præstationer fra sidelinjen – uden brug af øresnegle til analytikere eller ved hjælp af tal og data – vil blive guld værd.
Et af de mange kritikpunkter der har været i spil i forhold til Brian Riemer, er en oplevelse af manglende beslutningsdygtighed og handlekraft undervejs i kampene. Det er jo en gammel traver. De 6 millioner sofalandstrænere har hver deres holdninger til ind- og udskiftninger osv. osv.
Det er umuligt at gøre alle tilfredse, især ikke når marginalerne går den forkerte vej. Berettiget eller ej, så står landsholdet og landstræneren klart styrket med stoiske Nielsens suveræne overblik. Ansættelsen er en stærk og klog disposition af DBU.
Kents afgang kommer til at gøre ondt i Silkeborg. Ingen har som Nielsen formået at kombinere en attraktiv spillestil med yderst begrænsede budgetter. Det sidste har betydet, at der konstant har måttet køres ubeskrevne talenter ind, når klubben solgte en af profilerne.
Ikke desto mindre har resultaterne været fremragende. Det var de i øvrigt også i Kents forrige klubber, i særdeleshed i AaB, mens man nok ønsker i Brøndby, at man havde troet mere på ro og kontinuitet, tilbage i 2010.
En kontinuitet, som Silkeborg IF i meget høj grad har draget nytte af, og som landsholdet nu kommer til at profitere af.
