Bo Henriksen trækker store overskrifter i Tyskland
Bo Henriksen har forladt Mainz efter en turbulent periode, hvor den danske træner aldrig formåede at vende klubbens nedadgående kurs i denne sæson.
Fredag aften blev det til et nyt nederlag for den tyske klub, der tabte med 1-0 hjemme til Mönchengladbach, hvor et selvmål fra Danny da Costa blev afgørende.
Derfor blev det ikke en succes med den midlertidige cheftræner Benjamin Hoffmann på sidelinjen.
Inden opgøret blev et rørende banner med “Tak Bo” (med et hjerte) løftet frem fra fansene, der har sat stor pris på det arbejde, som den tidligere Superliga-træner har bedrevet i klubben siden 2024.
Det viser billeder fra Viaplay, som du kan se øverst i denne artikel.
Nyt job i vente til Bo Henriksen?
Bo Henriksen erkendte selv, at holdet ikke kunne bygge videre på sidste sæsons momentum, men han understregede sin taknemmelighed over for klubben og spillerne, før han pakkede sammen i bunden af ligaen.
Selv om fyringen var uundgåelig, er interessen for den karismatiske træner intakt.
Leicester, hvor Martí Cifuentes er under pres, nævnes som et oplagt næste skridt for Henriksen, der tidligere er blevet sat i forbindelse med Leeds.
Også Ajax, Augsburg og Wolfsburg skulle have lagt mærke til danskeren, som fortsat anses for en stærk personlighed med evnen til at løfte kriseramte klubber.
Nu er det kommet frem, at Danmark havner i denne gruppe til VM-slutrunden næste sommer, hvis de kvalificerer sig. Læs mere.
Her er Brian Riemers reaktion på VM-gruppen.


