Efter VM-fadæse: Landstræner har ingen planer om at stoppe
Der er særligt en landstræner ved denne sommers VM, der har stået bag en kæmpe fiasko. Alligevel vil han ikke trække stikket.
Vincenzo Montella står midt i en af de største skuffelser i sin tid som tyrkisk landstræner, men italieneren har ingen planer om at forlade posten.
Tyrkiet er sensationelt røget ud af VM allerede efter de første gruppekampe. Forventningerne var ellers store til et hold med profiler som Arda Güler og Kenan Yıldız, hvorfor mange havde udpeget tyrkerne som en mulig overraskelse ved slutrunden.
I stedet er VM-drømmen blevet knust efter nederlag til Australien og Paraguay. Særligt kampen mod Paraguay har skabt vrede blandt fans og eksperter.
Den fodboldgale nation formåede nemlig ikke at udnytte, at sydamerikanerne spillede mere end en halvleg med ti mand.
Trods den massive kritik afviser Montella dog blankt at trække sig.
Dolket af landsmand: Dansker fik afgørende rolle i fyringen af Thomas Thomasberg
Færdig efter skuffende VM-kampagne?
– Om jeg trækker mig? Svaret er nej, indleder den kritiserede landstræner ifølge AP.
Den 51-årige italiener insisterer på, at han fortsat har energien til at stå i spidsen for landsholdet.
– For jeg har stadig energi og entusiasme. Jeg føler mig også stærkere efter denne oplevelse. Måske hvis der er nogen, der vil have, at jeg trækker mig… De må acceptere, at det vil jeg ikke, lyder det således.
Montella overtog Tyrkiet i september 2023, men de kommende uger kan blive afgørende for hans fremtid efter det katastrofale VM-exit.
Nu er det kommet frem, at Xabi Alonso har første store transfer på plads i Chelsea. Læs mere.
Slår Alexander Isak-handlen: Manchester City tæt på britisk rekordindkøb



















