Arsenal, Manchester United, Manchester City, Juventus, Milan, Barcelona osv. Det skorter ikke på gisninger om hvor Morten Hjulmand skal spille i næste sæson. Og det er store adresse der indgår i rygtesmedenes glohede esse. De største i international fodbold, og dermed også dér hvor de store transfersummer, sign-on-fees og lønninger befinder sig. 

Alternative karrierevalg

Morten Blom Due Hjulmand fylder 27 år i dag. Som central midtbanespiller er han på toppen af sin karriere just nu, og der skal kapitaliseres efter en årrække hvor karrieren er blevet bygget op på efter en lidt alternativ og anderledes skabelon end man almindeligvis ser. Han har været længe ”undervejs” med udviklings-trappetrin i relativt obskure klubber, men der er jo unægtelig noget der er lykkedes ganske godt. 

Som ungdomsspiller i F.C. København var Morten særdeles lovende. Han debuterede på det danske U-17 landshold i en temmelig forrygende testkamp mod Italien i Empoli i 2017, der endte 4-4. Kæmpen Scamacca sørgede med to sene mål for at italienerne klarede uafgjort. Siden blev Hjulmand fast inventar på U-19 landsholdet, hvor han spillede 14 kampe, og på U-21 landsholdet (10 optrædener), med hvem han deltog ved EM-slutrunden i Ungarn i 2021, hvor danskerne desværre tabte til Tyskland i kvartfinalen på straffesparkskonkurrence. Hjulmand blev indskiftet kort før tid i stedet for Magnus Kofod-Andersen og scorede på ”sit” 11-meterforsøg.

Trods de forholdsvis mange ungdomslandskampe er det fair at fastslå, at Hjulmand i årevis kørte lidt under radaren. Det hang sammen med, at han i 2018 forlod dansk fodbold for at danne sig en base i Østrig. I FCK var man klar med en kontrakt, og har nok været noget overraskede over udviklingen. Den talentfulde midtbanemand insisterede på at ”komme ud” og optjene sine lærepenge i et fremmed miljø. Det blev de glade for i Admira Wacker, hvor Morten spillede 74 kampe over 2 ½ sæson, og tiltrak sig en del opmærksomhed fra større klubber. 

Det var endnu en pæn overraskelse, at han da valgte den italienske Serie B klub, Lecce, som sin næste destination.

Anfører i Apulia

Lecce var ikke en specielt sexet adresse, men hos ”I Giallorossi” udviklede den høje lyshårede midtbanemotor sig til en regulær klasse- og nøglespiller. Klubben rykkede op i Serie A i andet forsøg i 2023, og Hjulmand fik anførerbindet som blot 23-årig. Lecces oprykningssæson formede sig som én lang redningsaktion, men projektet lykkedes og danskeren spillede fremragende. Han var parat til en udfordring på en højere hylde. Det blev i den portugisiske storklub, Sporting.

I efteråret 2023 havde landstræner Kasper Hjulmand (de er ikke familierelaterede) fået øje på Mortens præstationer nede i Apulia. Han fik A-landsholdsdebut i 4-0-sejren i EM-kvalifikationskampen i Parken mod San Marino. 

I bund og grund kom Morten ind på landsholdet i en svær periode. Landstræneren var meget stålsat på ”relationer” og generelt uvillig til at skifte ud i sin faste stok, og landsholdet spillede idéforladt og uinspireret. Første gang han startede inde var i den rædderlige kamp i Nordirland, hvor landstræneren pludselig valgte at sende et helt nyt og usammenspillet hold på banen. 

Gennembruddet kom ved EM-slutrunden, hvor Morten udgjorde den centrale midtbane sammen med Pierre-Emile Højbjerg, og scorede på et flot langskud i 1-1-opgøret mod England.

Efter at Brian Riemer har overtaget i chefstolen har Hjulmand spillet fast. Han har da også haft bragende succes i Portugal, hvor han har været anfører og ført Sporting til to nationale mesterskaber. I 2025-26 måtte man nøjes med en andenplads i ligaen, men personligt har danskeren haft en fin sæson, og hans bersærkerindsats mod Bodø i Champions League vakte opsigt og international genklang. 

På landsholdet har jeg savnet lidt af lige præcis dén vildskab og handlekraft. Men han har langt fra spillet dårligt. 

Trianglen har fungeret godt!

Landstrænerens tiltro til en ”midtbane-triangel” med Højbjerg, Froholdt og Hjulmand har været under en vis kritik, men den har faktisk fungeret rigtig godt. 

Første gang ”trianglen” var samlet, var i udekampen mod Grækenland i Piræus, hvor den danske midtbane knuste hjemmeholdets opspil med højt, aggressivt presspil. Derefter blev Belarus overvundet med 6-0, og i den afgørende puljekamp på Hampden mod Skotland, formåede Danmark at kontrollere og styre opgøret på ganske imponerende vis, trods nede med en mand i over en halv time. Desværre kiksede Hjulmand en clearing 3 minutter inde i overtiden, hvorefter skotterne scorede på en af deres meget få tilbud, og var Tierneys smukke spark ikke røget ind i det danske målhjørne, så havde Danmark taget VM-billetterne. 

Igen mod Nordmakedonien fungerede konstellationen fremragende. Modstanderne blev løbet over ende i anden halvleg med højt pres og direkte spil. Endelig var trioen samlet i Prag, hvor to tjekkiske mål på to chancer betød, at danskerne måtte slide med at finde huller i hjemmeholdets massive defensiv. Det lykkedes for så vidt, at man hentede to føringer, men rakte til sidst altså ikke til VM-kvalifikation. Men samlet set 5 mere end godkendte landskampe af ”trianglen” ud af 5 mulige.

Om Brian Riemer skal fortsætte med den midtbaneopstilling eller forsøge en anden, det må de kommende Nations League kampe selvfølgelig gøre os klogere på, men jeg synes ikke, at man kan klage over dens præstationer. 

Jeg glæder mig til at se hvilken klub der løber med Morten Hjulmands underskrift. Jeg er sikker på, at han har overblik over situationen og vælger sin vej med omhu, som han generelt har gjort i sin karriere indtil nu. I 2024 udtalte han meget karakteristisk til DR: ”Det har været en tålmodig vej. Jeg har måske ikke taget så store skridt i min karriere, men hele tiden haft fokus på, hvor jeg sportsligt kunne rykke mig allermest”. 

Dagens fødselar har en realistisk mulighed for at vinde nogle af de helt store titler i de kommende år, og så vil han indskrive sig i historien som en af dansk fodbolds bedste centrale midtbanespillere gennem tiderne.