Trist nyt om Åge Hareide
Den tidligere danske landstræner Åge Hareide er alvorligt syg og har længe været sygemeldt, kan norske NRK fortælle.
Ståle Solbakken startede lørdag sit pressemøde med at sende en hilsen til Åge Hareide i en svær tid.
– Det er en slags skæbnekamp (for Norge, red.). Jeg sender en hilsen til Åge Hareide, som kæmper sin kamp.
– Han er en af de største spillere. Den anden (nordmand, red.) gennem tiden i engelsk fodbold. Stor trænerkarriere.
– Sejre i Danmark, Sverige og Norge. Har som en af få nordmænd VM-erfaring som trænet, og han ved, hvad dette handler om, sagde Ståle Solbakken.
Åge Hareide som dansk landstræner
Gennem flere år var han dansk landstræner, hvor han blandt andet markerede sig med en lang række af ubesejrede kampe.
Han førte Danmark til VM i 2018, hvor Kroatien blev endestationen i 1/8-finalen. Sidenhen kvalificerede han også det danske landshold til EM i 2021.
Hans alvorlige sygdom har også påvirket den svenske fodboldstjerne Emil Forsberg.
– Jeg er meget bekymret. Han er et stort menneske og en stor mand, der har hjulpet mig meget i min karriere, siger Emil Forsberg til Aftonbladet.
Det oplyses ikke, hvad den tidligere norske fodboldtræner fejler.


















