Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

745 millioner: Liverpool klar til rekordsigning

Af Alexander Walther Petersen
13.11.2025 Kl. 09:19

Liverpool indtager en skuffende ottendeplads i Premier League efter en række katastrofale resultater, herunder fire nederlag i træk.

De forsvarende mestre har nu tabt fem ligakampe i sæsonen – flere end i hele sidste sæson.

Manager Arne Slot kæmper med et taktisk setup, der ikke fungerer, og præstationerne fra dyre nyindkøb som Florian Wirtz, Alexander Isak og Milos Kerkez har været svingende.

På trods af en nylig opblomstring i Europa, cementerer ottendepladsen de dybe problemer i truppen og øger presset for øjeblikkelige forbedringer.

Derfor skulle klubben fra Beatles-byen nu være klar til at shoppe løs igen til januar.

Landsholdsstjerne til Liverpool?

The Reds forbereder et afgørende januarvindue med fuldt fokus på forsvaret, hvor Ibrahima Konaté er tæt på et exit ifølge flere medier.

På ønskelisten står Marc Guéhi fra Crystal Palace, som ifølge engelske medier allerede har givet grønt lys til et skifte.

Samtidig holder Liverpool øje med Sven Botman, Nico Schlotterbeck, Bremer og Castello Lukeba som realistiske alternativer.

Ifølge mediet Il Giorno er klubben desuden klar til at byde omkring 745 millioner kroner på Inters Alessandro Bastoni, der nu regnes som den absolutte topprioritet i Liverpools defensive genopbygning.

Den melding får nu rygdækning fra spanske Mundo Deportivo (via Liverpool.com).

26-årige Bastoni har været i Milano-klubben siden 2019, hvor han blev hentet i Parma. Efterfølgende har italieneren været fast inventar i startelleveren.

Et sådant køb vil overstige beløbet på den handel af Virgil van Dijk, der fandt sted tilbage i 2018, hvormed der vil være tale om en rekorddyr signing af forsvarsspiller.

Nu er en vild udmelding kommet frem i dagens lys om Mohamed Salah, der får sparket i Liverpool.

Nyhedsanalyse: Franculino Djú forlader FC Midtjylland.

Seneste nyt

Annonce
Annonce