Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jadon Sancho vinder Ballon d'Or

Af Emil Plovgaard
24.10.2025 Kl. 18:36

Den tidligere Borussia Dortmund-træner Edin Terzic mener, at Jadon Sancho kan vinde en Ballon d’Or, inden hans karriere slutter.

Englænderen har haft en forfærdelig tid, siden han i 2021 forlod det tyske til fordel for Manchester United.

Ikke desto mindre er Terzic af den overbevisning, at Jadon Sancho fortsat har potentialet til at snuppe en af de største individuelle priser i fodboldverdenen.

Terzic har arbejdet sammen med spillere som Declan Rice, Jude Bellingham, Erling Haaland og Alexander Isak i løbet af sin trænerkarriere, og han indrømmer, at Sancho har et talent, der matcher med de fire nævnte spillere.

Ikke i tvivl: Jadon Sancho kan vinde Ballon d’Or

– Alle disse spillere kan vinde Ballon d’Or i fremtiden. Selv Jadon.

– Fra et talentmæssigt synspunkt, hvis man talte om Jadon Sancho for fem år siden, så gjorde man det på samme måde som Ousmane Dembélé. Jeg taler om talent og potentiale.

– Forskellen er, at Erling når dette niveau, hvis han forbliver sulten; Jadon vil kun nå det niveau, hvis han bliver ved med at smile – og Jude er nødt til at gøre begge dele.

– Jeg kan virkelig godt lide Jude. Han og Declan Rice vil være nøglespillere for England i de kommende 10 år. De har lederskab, og Jude har evnen til at give løsninger på højeste niveau og gøre spillere omkring sig bedre. Det er, hvad han kan gøre, siger Terzic i et interview med The Telegraph.

Jadon Sancho scorede 50 mål og leverede 64 oplæg i 137 kampe i sit første ophold hos Borussia Dortmund.

Men hans karriere har lidt et svært knæk, efter at han forlod klubben tilbage i 2021.

Jadon Sancho har været igennem en række lejeaftaler, og i sommerens transfervindue skiftede han til Aston Villa på sidste åbningsdag. Her har han endnu ikke været involveret i et mål i sine første fire kampe for klubben.

Derudover er det kommet frem, at Liverpool-stjerne fortryder exit. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne fortryder exit: Aftale kan blive annulleret

Af Emil Plovgaard
24.10.2025 Kl. 18:22

Liverpool brugte over tre milliarder kroner på nye offensivspillere i sommerens transfervindue.

Klubben fik dog også mange penge ind for salg af spillere, hvoraf flere var fra klubbens eget akademi, hvilket tæller som ren fortjeneste.

Heriblandt kan nævnes Caoimhin Kelleher, Trent Alexander-Arnold, Jarell Quansah, Tyler Morton og Ben Doak.

Harvey Elliott forlod også klubben, selvom det skete via en lejeaftale med købsobligation. Han smuttede en tur til Aston Villa.

Han blev dog slet ikke benyttet i klubbens 1-2-nederlag til hollandske Go Ahead Eagles i Europa League torsdag aften.

Elliott holdt med Liverpool som barn, og han forlod kun klubben på grund af hans egen karrieremæssige udvikling – eller det troede han i hvert fald.

I sidste sæson var hans spilletid særdeles begrænset under Arne Slots ledelse, og derfor var formålet med den nye aftale at få mere spilletid i benene.

Ikke desto mindre har Elliott været ubenyttet indskifter for Aston Villa fire gange i denne sæson. Summen af antal minutter for hans nye klub løber blot op i 167.

Det overrasker en del, at Elliott ikke var en del af startopstillingen i torsdagens kamp, hvor der blev roteret heftigt, og mange mener, at han nu allerede fortryder sit skifte, som må anses som værende en fejl.

Som tidligere nævnt indeholder Elliotts lejeaftale en købsobligation, der dog har en ganske særlig betingelse.

Klubben fra Birmingham skal af med knap 300 millioner kroner, hvis man aktiverer obligationen.

Obligationen bliver automatisk aktiveret, hvis Elliott spiller 10 kampe i denne sæson, hævder The Athletic.

Indtil videre er det klart, hvad klubbens cheftræner, Unai Emery, mener om Elliott, idet han blot er blevet givet fem kampe i Villa-trøjen.

Hvis Elliott fortsætter med at sidde på bænken, kan det ende med, at den 22-årige er tilbage på Anfield næste sommer.

Samtidig er det kommet frem, at Manchester United har første transfer på plads for 2026. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce