Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trist nyt om Mika Biereth

Af Alexander Walther Petersen
04.05.2025 Kl. 11:45

Mika Biereth har været på alles læber i denne sæson, hvor den danske angriber har fået sit helt store gennembrud i den franske klub AS Monaco.

Derudover har 22-årige spidsangriber fået landsholdsdebut af Brian Riemer, der dermed har låst den brandvarme Biereth, der er født i London, til den rød- og hvidfarvede nationaltrikot.

Nu er der dog kommet grus i maskineriet for den tidligere Arsenal-angriber, der er blevet skadet.

Mika Biereth har slået fast med syv tommer søm, at han er en topklasse angriber in spe, mens danskeren allerede har skrevet historie.

Nu er den blonde angriber dog blevet skadet i forbindelse med AS Monacos kamp mod Saint Etienne lørdag i Ligue 1. Biereth måtte udgå efter blot 14 minutter, da han fik en hovedskade – og nu venter en MR-scanning.

Det bekræfter Monaco-bossen i form af Adi Hütter efter 3-1-sejren til det franske tophold.

 – Vi må se. Det er trist. Han slog sig på en modstander, så han pådrog sig en skade, og så var det umuligt for ham at fortsætte med at spille.

– Vi må se hvor længe han er ude. Jeg ved det ikke endnu, men vi må se efter MR-scanningen, om han er i stand til at spille de sidste to kampe, lød det fra Hütter.

I denne sæson er det blevet til 13 scoringer for den tidligere Sturm Graz-bomber i den bedste franske række, hvor AS Monaco har sat sig på andenpladsen.

Samtidigt forlyder det nu, at et sensationelt sommerskifte kan være på vej for en FCK-spiller, der er rygtet til en engelsk storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce