Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi skal klappe kaje og høre på Gündogan

Af Morten Bruun Jørgensen
17.04.2024 Kl. 17:07

KOMMENTAR

– Jeg har fortalt ham, at det var en katastrofe. 

Sådan sagde Barcelona-træner Xavi efter tirsdagens Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain. 

Her fik både Xavi, Barcelonas målmandstræner og forsvarsprofilen Ronald Araujo direkte rødt kort undervejs i opgøret. 

Ifølge Xavi var det kampens rumænske dommer, som var helt afgørende for kampens udfald og altså Barcelonas exit fra turneringen. 

Det kunne ikke være mere forkert, og jeg vil opfordre den spanske træner til at lytte til det interview, som Ilkay Gündogan gav efter kampen.

Her var den tyske midtbanespiller tydeligvis enormt skuffet. Han gik dog på ingen måde i rette med dommerens kendelser i opgøret. 

I stedet påtalte han det tåbelige i, at Ronald Araujo solgte sit hold ved at trække i nødbremsen efter en halv times spil. 

Den tidligere Manchester City-anfører gjorde det meget klart, at Araujo i stedet skulle have ladet Bradley Barcola forsøge sig med en afslutning over for Marc-André ter Stegen. 

Gündogan revsede også Barcelona for ikke at komme ud af feltet og presse Vitinha, da portugiseren bragede PSG på 2-1 kort før pausen. 

Det var dejligt befriende at høre Gündogan tale om det åbenlyse. Det var Barcelona-spillerne, der selv lavede fejl, der kostede muligheden for at gå videre – ikke dommerens kendelser. 

Xavi kunne lære noget af sin tyske midtbanespiller, som er utroligt velformuleret. 

Det ville klæde Barcelona-træneren at klappe kaje og høre på Gündogan. 

LÆS OGSÅ: Bendtner revser Liverpool-profil

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce