Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jens Lehmann: Derfor vinder Arsenal ikke Premier League

Af Emil Plovgaard
30.04.2024 Kl. 16:55

Jens Lehmann har prøvet at vinde Premier League med Arsenal.

Den tyske målmand vogtede buret for The Gunners i en fem-årig periode fra 2003 til 2008, og dermed gik han ubesejret gennem 2003/04-sæsonen, der stadig står tilbage som en stor bedrift.

Arsenal ligger solidt til i kampen om det engelske mesterskab, hvor man er placeret på en førsteplads med et point ned til Manchester City, som dog har en kamp i hånden.

Og Arsenal kommer heller ikke til at slutte som nummer 1 efter 38. spilledag.

Så barsk er meldingen fra Jens Lehmann, der mener, at Mikel Artetas mandskab er for forsigtige til, at det kommer til at ske.

– Han (Mikel Arteta, red.) har gjort et godt stykke arbejde.

– Jeg var meget skuffet over måden, de tabte på til Bayern München i Champions League.

– Efterfølgende viste man en stærk reaktion ved at slå Chelsea og Tottenham. Men for at være en stor klub skal man også vinde trofæer.

– De er meget anderledes i forhold til os (Lehmanns mesterskabshold, red.) i deres tilgang – meget mere forsigtige og langsommere med bolden.

– Fysisk løber de meget mere og har flere høj-intense løb, men de spiller ikke hurtigere end os, for vi var et hold, der spillede med én berøring.

– De tager hele tiden tre-fire berøringer. Og hvis man er for forsigtig på bolden, så kan man ikke vinde trofæer. Det meste af tiden er det de modige hold, som vinder Premier League.

– Jeg ville elske at se dem vinde Premier League, men det har kostet dem i visse kampe, siger Lehmann i et interview med Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Ny melding: Stor forlængelse på vej i Arsenal

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce