Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Erik ten Hag har tabt omklædningsrummet

Af Emil Plovgaard
30.04.2024 Kl. 13:15

Det blev noget af en afslutning på sin karriere i Manchester United, Cristiano Ronaldo fik i slutningen af 2022.

Efter et eksplosivt interview med TV-kendissen Piers Morgan, var der ingen anden udvej, end at han måtte væk fra De Røde Djævle.

Den portugisiske verdensstjerne kunne ikke længere samarbejde med klubbens manager, Erik ten Hag, og som følge heraf, blev han fritstillet.

Som følge af episoden, tabte spillerne i Manchester United dog respekten for Ten Hag.

Sådan lyder meldingen fra landsmanden Wesley Sneijder.

Den hollandske manager havde nok forestillet sig, at spillerne ville få mere respekt for Ten Hag efter episoden – men det modsatte gjorde sig ifølge Sneijder gældende, fortæller han i det hollandske TV-show Veronica Offside.

– Han gjorde allerede en fejltagelse ved at konkurrere med Ronaldo.

– Han mistede alles respekt og tabte omklædningsrummet dér. Han troede, det ville fungere den anden vej rundt, men det gjorde det selvfølgelig ikke.

– De spillere, der sad tilbage i omklædningsrummet sad med tanken om, hvorvidt han var skør.

Sneijder blev desuden spurgt om, hvorvidt han mener, Ten Hag er fyringstruet.

– Selvfølgelig. Han ved, han er nødt til at forlade klubben.

– Men man går ikke selv. Hvis jeg var ham, ville jeg sidde der komfortabelt (indtil han bliver fyret, red.), siger Sneijder i programmet ifølge Football365.

Manchester United ligger på sjettepladsen, og på mandag venter en udekamp mod Crystal Palace.

Erik ten Hag overtog roret i Manchester United, og mindre end et halvt år efter måtte han håndtere situationen vedrørende Cristiano Ronaldo.

LÆS OGSÅ: United tager kontakt: Manager kan vende tilbage til Premier League

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce