Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé siger 'ja' til kæmpe aftale

Af Emil Plovgaard
30.04.2024 Kl. 16:00

Kylian Mbappé går ned i løn med sit skifte til Real Madrid denne sommer.

Men ved at bevare 80% af billedrettighederne, vil han fordoble sin årlige indkomst.

Sådan skriver den store spanske sportsavis AS.

Alene i løn har Mbappé indgået en aftale, der vil sikre ham 15 millioner euro, svarende til 112 millioner kroner, om året.

Mbappé vil desuden også modtage en kæmpe sign-on-fee på 100 millioner euro, svarende til 750 millioner kroner.

Franskmandens nuværende arbejdsgiver, Paris Saint-Germain, var angiveligt klar til at tilbyde VM-vinderen fra 2018 en bedre aftale, men han har allerede gjort det klart, at han forlader klubben gratis, når hans kontrakt til sommer udløber.

Tidligere har klubber som Arsenal, Liverpool, Manchester City, FC Barcelona og adskillige klubber fra Saudi-Arabien været sat i forbindelse med Mbappé.

Den franske offensivstjerne foretrækker dog et skifte til Real Madrid, og skal man tro forlydender, har han allerede besluttet sig for at skifte til Spanien.

Den 25-årige Mbappé skiftede i sommeren 2018 permanent til Paris Saint-Germain, efter at have været udlejet i en sæson fra AS Monaco.

I den franske hovedstad har han spillet 177 kampe i Ligue 1 med 161 mål til følge.

Desuden står han noteret for 77 A-landskampe for Frankrig, for hvem han har scoret 46 gange.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Dét sagde Salah til Klopp

Seneste nyt

Annonce
Annonce