Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende: Liverpool-stjerne er bedre end Erling Haaland

Af Emil Plovgaard
30.04.2024 Kl. 15:32

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Erling Haaland har gjort en væsentlig forskel for Manchester City, siden han i sommeren 2022 skiftede til The Reds.

Nordmanden er klart stærkest med sin venstre fod, ligesom tilfældet har været for nogle af de bedste spillere i Premier Leagues historie.

Riyad Mahrez, Robin van Persie og David Silva havde således også mest gavn af den venstre fod.

Premier League-legenden Alan Shearer er kommet på noget af en opgave, for i en episode af BBC Match of the Day Top 10-podcasten er han blevet bedt om at udvælge de bedste venstrefodede spillere i Premier League nogensinde.

I podcasten rangerer Alan Shearer Mohamed Salah fra Liverpool som nummer to på listen, kun overgået af midtbanestjernen hos Manchester United gennem mange år, Ryan Giggs.

– Jeg har Erling Haaland som nummer fem, Ashley Cole som nummer fire, David Silva som nummer tre, Mohamed Salah som nummer to og så Ryan Giggs som nummer ét, siger Shearer i podcasten.

Salah og Haaland har været nogle af de bedste offensivspillere i Premier League i løbet af de seneste år.

Egypteren har gjort sin indflydelse gældende gennem flere år, så det har helt sikkert ikke været let at sammenfatte en liste.

Haaland bragede løs i sin debutsæson på Pep Guardiolas mandskab, mens denne sæson har været noget mere afdæmpet, selvom han fortsat er i betragtning til topscorertitlen.

Salah har oplevet noget af et formdyk på det seneste, og han har kun scoret to gange i de seneste otte kampe.

LÆS OGSÅ: Ups: Arne Slot taget i løgn hele tre gange

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce