Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea advares: Næste sæson bliver endnu dårligere

Af Emil Plovgaard
30.04.2024 Kl. 16:45

Det har været endnu en undervældende sæson for Chelsea.

Klubben fra Stamford Bridge er i øjeblikket at finde på niendepladsen og er pointmæssigt lige så tæt på bundproppen fra Sheffield United som ligaens førerhold fra Arsenal.

Chelseas beslutning om at kaste mange penge efter unge spillere med potentiale har endnu ikke kastet noget nævneværdigt udbytte af sig.

I stedet synes det, at klubben i den grad mangler ledere.

Chelseas mest erfarne spiller er med længder 39-årige Thiago Silva, som dog forlader klubben til sommer. Det blev bekræftet mandag.

Chelsea tilbød angiveligt ikke brasilianeren en forlængelse, men det kan komme til at bide dem i bagenden, mener Owen Hargreaves.

– Chelsea burde have beholdt ham. Det mener jeg virkelig, de burde.

– Årsagen til, at de har haft så store problemer i denne sæson, er, at de ikke har nogen ledere. Ingen erfarne spillere.

– De har brug for flere, ikke færre af dem! Han har vundet Champions League og har været en af de bedste midtstoppere nogensinde, og han har rådgivet og været mentor for de unge midtstoppere, de har.

– Levi Colwill, Benoît Badiashile og Axel Disasi.

– De gutter kan ikke undværes i et omklædningsrum. En spiller som Thiago Silva, som har været i situationen og gjort det før, bukker ikke under ved de store øjeblikke. Han kan fortsat spille.

– Det er så vigtigt at have mentorer, der kommer igennem – denne spiller ville have været den bedste mentor nogensinde, siger Hargreaves til Premier League Productions ifølge TeamTalk.

LÆS OGSÅ: ‘Det er galt på alle måder’ – Neville revser Chelsea

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce