Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt drama i OL-finale

Af Jeppe Augustsen
09.08.2024 Kl. 20:57

Spanien er ikke bare EM-mestre. De er også olympiske mestre.

Efter en hæsblæsende og dramatisk finale med Frankrig endte det med en spansk triumf.

Det var ellers Frankrig – med Thierry Henry i spidsen som træner – der fik den bedste start på kampen ved at bringe sig i front efter et mål af Enzo Millot i det 11. minut.

Men føringen varede ikke længe.

Efter 18 minutters spil bragte Fermin Lopez balance i regnskabet, og herefter gik det hurtigt. Syv minutter senere scorede han sit andet mål til 2-1, og få minutter senere gjorde Alex Baena det til 3-1.

Det blev også resultatet til pause, men i anden halvleg kom franskmændene tilbage.

Først reducerede Maghnes Akliouche, og til sidst endte det i et drama. Her fik Frankrig tildelt et straffespark efter en VAR-kendelse, som Crystal Palace-angriber Jean-Philippe Mateta scorede på.

Kampen skulle derfor ud i forlænget spilletid, og her blev indskifteren Sergio Camello den store helt med to scoringer for Spanien.

Dermed vandt spanierne OL for første gang siden 1992, og det er anden gang, at guldet ender i det spanske.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce