Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United stiller ultimatum: Gå ned i løn - eller bliv solgt

Af Emil Plovgaard
27.04.2024 Kl. 11:14

Gå ned i løn eller bliv solgt. 

Nogenlunde sådan har beskeden lydt fra Manchester United til fire af klubbens spillere.

Det skriver mediet ESPN.

Til sommer ventes der at ske gennemgribende ændringer under ledelse af den nye medejer af klubben, Sir Jim Ratcliffe, som akkompagneres af INEOS-gruppen.

Blandt andet vil den britiske multimilliardær forsøge at skrue og dreje på økonomien, og det kan gå ud over fire nuværende førsteholdsspillere.

De risikerer nemlig at blive solgt, hvis ikke de indgår nye kontrakter med en lønnedgang til følge, hedder det sig.

Kvartetten består af Aaron Wan-Bissaka, Harry Maguire, Victor Lindelöf og Scott McTominay.

Ingen af de fire spillere er sikret en fast startplads hos De Røde Djævle, og det skal de nye kontrakter tilsyneladende også afspejle.

På positionen som højre back, foretrækkes Diogo Dalot i øjeblikket over Wan-Bissaka, mens Scott McTominay har været ind og ud på holdet i denne sæson.

I midterforsvaret er Lisandro Martinez det eneste klare valg, når han er fit for fight, som dog ikke har været tilfældet særligt ofte i 2023/24-sæsonen.

På må og få har Erik ten Hag rykket rundt og gjort ved, og spilletiden er blevet delt mellem Raphaël Varane, Jonny Evans, Harry Maguire og Victor Lindelöf.

De to førstnævnte spillere forlader efter alt at dømme Manchester United ved kontraktudløb i udgangen af juni.

Manchester United ligger på sjettepladsen i Premier League inden lørdagens hjemmekamp mod Burnley.

Det er angiveligt ikke kun de nævnte spillere, der risikerer at være fortid i klubben. Erik ten Hag kan også være på vej væk fra Old Trafford. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag skal forvente fyreseddel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce