Annonce
Annonce

Rasmus Bertelsen-fyring? Randers-stjerne sender klar besked

11.11.2026 Kl. 10:27

Rasmus Bertelsen får opbakning fra en af sine egne spillere, selvom presset på Randers FC-cheftræneren vokser efter en katastrofal periode.

Randers tabte hele 1-6 til FC Nordsjælland inden landskampspausen, og dermed er kronjyderne dumpet ned på en skuffende 11.-plads i Superligaen.

Nu tager den tilbagevendte svensker John Björkengren bladet fra munden og forsvarer sin cheftræner.

– Jeg har været i Randers FC i næsten hele den periode, hvor Rasmus har været cheftræner, og den måde, som han arbejder med holdet, er virkelig god. Vi har tidligere bevist, at vi kan spille god fodbold med ham som træner, siger han til Randers Amts Avis.

Manchester United vil hente Orri Oskarsson: Så meget kan FCK tjene

Afviser behovet for forandringer

Björkengren lægger heller ikke skjul på, at han har et særligt forhold til Bertelsen, som han beskriver som den træner, han har haft den bedste personlige relation til i sin karriere.

Samtidig afviser svenskeren, at han fornemmer et særligt pres omkring cheftræneren.

– Selvfølgelig er det en hård periode, men det bliver ikke bedre af at skifte fokus og ændre måden, vi træner på, siger han yderligere til lokalavisen, der følger den kronjyske klub tæt.

Eksperter sår tvivl om tilliden

Opbakningen kommer på et tidspunkt, hvor Viaplay-eksperterne Peter Sørensen og KEP har stillet spørgsmål ved, om hele spillertruppen fortsat tror på Rasmus Bertelsen, hvis hjerte bløder for klubben.

Særligt Sørensen har efterlyst tydeligere signaler fra træneren om, at han har en plan for at vende udviklingen.

Han har samtidig peget på, at forholdet mellem Bertelsen og sportsdirektør Søren Pedersen kan få betydning for trænerens fremtid.

For nu står Björkengren dog fast: Han ønsker ikke endnu et trænerskifte i Randers.

Brutal dom: To United-stjerner koster Carrick jobbet

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce