Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag skal forvente fyreseddel

Af Jeppe Augustsen
26.04.2024 Kl. 21:33

Der er uvished omkring Erik ten Hags situation i Manchester United.

Men ifølge den engelske avis London Evening Standard skal klubbens fans forvente at se en ændring på managerposten.

INEOS med Sir Jim Ratcliffe er i gang med den store udskiftning af hele staben på den sportslige sektor, og her kan Erik ten Hag altså godt forvente at modtage en fyreseddel.

Tidligere i dag er Erik ten Hag blevet sat i forbindelse med en retur til Ajax, og ifølge London Evening Standard skal hollænderen måske overveje at holde kontakten med Ajax.

– Erik ten Hag bliver set som en realistisk mulighed for at vende tilbage til Ajax, mens hans job i Manchester United langt fra er sikkert.

– Forventningen er, at Sir Jim Ratcliffe fyrer Erik ten Hag efter sæsonen, da klubben har oplevet en drastisk nedtur de seneste uger, lyder meldingen fra London Evening Standard.

Erik ten Hag ankom til Old Trafford i sommeren 2022, hvor han skrev under på en treårig kontrakt og derfor har kontraktudløb i 2025.

Manchester United ligger i skrivende stund på sjettepladsen med syv point op til Tottenham på femtepladsen og 13 point til Aston Villa på fjerdepladsen.

Erik ten Hag kan dog alligevel ende med sølvtøj i denne sæson, da de i sidste weekend kvalificerede sig til FA Cup-finalen, hvor de møder Manchester City.

Læs også: Helt skørt: Chelsea-spiller er på årets hold

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce