Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende ikke i tvivl: 'Pochettino får sparket'

Af Emil Plovgaard
20.05.2024 Kl. 14:16

Rio Ferdinand mener at vide, at Mauricio Pochettino ikke står i spidsen for Chelsea i den kommende sæson.

Den argentinske manager overtog roret på Stamford Bridge sidste sommer, og det har været noget af en rutsjebanetur, klubben har været på i den første sæson under hans ledelse.

Sæsonen sluttede dog af med et brag, hvor man vandt de sidste fem kampe i sæsonen, og således kvalificerede sig til europæisk fodbold via en sjetteplads i Premier League.

Men Pochettinos fremtid er tilsyneladende ikke sikret, trods en fin slutspurt.

Det fortæller den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand.

– Fra, hvad jeg hører om Mauricio Pochettino, så er jeg ikke sikker på, at han også er hos Chelsea i næste sæson.

– Den mumlen, jeg hører, som kommer ud derfra, så tror jeg ikke, det kommer til at gå godt dér.

Chelsea-tilhængerne synes dog bedre og bedre om Pochettino, men det er ikke sikkert, det tæller ind i evalueringen af sæsonen.

– Jeg mener ikke, det er i deres (fansenes, red.) hænder.

– Jeg tror, at det vil være hierarkiet (der afgør det, red.) og jeg mener, der vil blive truffet en beslutning disse fyre imellem. 

-Jeg tror ikke, han er at finde der i næste sæson, siger Ferdinand til Vibe with Five.

Pochettinos rolle kom under kraftig beskydning, da Chelsea tabte 5-0 til Arsenal i den forgangne måned, men klubben har rejst sig ganske solidt herfra.

Chelsea sikrede som nævnt maksimumpoint i de seneste fem Premier League-kampe, der blandt andet inkluderede sejre over Tottenham og West Ham.

Læs også: Premier League-duo jagter Osimhen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce