
Thomas Gravesen er ikke i tvivl: Her var Brøndbys bedste mod AGF
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu
Thomas Gravesen var særdeles begejstret for det, han så fra Brøndby søndag aften.
Efter 2-0-sejren over AGF var Viaplay-eksperten især imponeret over én bestemt Brøndby-spiller, som ifølge Gravesen skilte sig markant ud fra holdkammeraterne.
I Onside-studiet var han derfor heller ikke bleg for at sætte ord på sin begejstring.
– Det er bare sådan, at når man har et Brøndby-hold i fuld sving, er der bare én spiller, der skinner, lød det fra Thomas Gravesen.
Og der var ingen tvivl om, hvem han havde i tankerne.
– Og det var Mads Frøkjær igen i dag. Assist og mål. Ham der, det er omdrejningspunktet. Vi bliver bare nødt til at anerkende, at vi heroppe skal stå og kigge ind på ham i dag. Ham dér er den bedste spiller, der er.
Mads Frøkjær kom selv på måltavlen i anden halvleg og leverede dermed endnu en stærk præstation i Brøndby-trøjen.
Det var dog Max Ejdum, der blev noteret for assisten til Marko Divkovic’ scoring.
Brøndby fortsætter fremgangen
Med sejren over AGF har Brøndby nu vundet to Superliga-kampe i træk.
De blå-gule indtager fjerdepladsen i tabellen med 22 point efter de første 13 spillerunder.
Sejren over AGF giver dermed Brøndby endnu et vigtigt rygstød, mens Mads Frøkjær samtidig har fået sat et tydeligt aftryk på holdets seneste præstation.
Erling Haaland til Arsenal? Nu svarer faren på opsigtsvækkende transferhistorie

















