Thomas Frank tæt på nyt topjob i Premier League
Thomas Frank kan snart være tilbage i Premier League, hvor han tidligere har stået i spidsen for Tottenham og Brentford.
Den danske træner nævnes som en af de absolutte favoritter til at overtage cheftrænerposten i Fulham, efter at Marco Silva har accepteret et skifte til Benfica.
Transferjournalisten Fabrizio Romano oplyser, at portugiseren er enig med den storklubben fra Lissabon om en kontrakt frem til 2028, hvilket efterlader Fulham på jagt efter en ny mand til trænersædet på Craven Cottage.
Aftale i hus: Derfor er Andoni Iraola det perfekte match med Liverpool
Oddset styrtdykker på næste Thomas Frank-job
Ifølge TalkSPORT topper Kieran McKenna bookmakerlisterne, men Thomas Frank fremhæves også som en af de stærkeste kandidater til jobbet. Fulham-ledelsen ønsker angiveligt en manager med dokumenteret Premier League-erfaring.
Den karismatiske dansker har været uden klub siden sin afsked med Tottenham tidligere på sæsonen. Trods den skuffende periode i det nordlige London er hans aktier fortsat høje efter de mange succesfulde år i engelsk fodbold.
Fulham ser ud til at stå over for en spændende ny æra, og meget tyder på, at Thomas Frank kan blive manden, der skal føre klubben videre efter Marco Silva, hvis Ipswich beholder McCenna.
Nu er det kommet frem, at Manchester United er tæt på at præsentere sommerens første store indkøb, men der er flere handler på vej. Læs mere.



















