Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag under massivt pres: Her er favoritten til United-jobbet

Af Emil Plovgaard
27.04.2024 Kl. 13:15

Manchester Uniteds nuværende manager, Erik ten Hag, er angiveligt under et massivt pres for at skrabe resultater sammen, efter at det forleden kun akkurat lykkedes at klemme sig forbi Coventry i FA Cup-semifinalen.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider, som i en anden artikel mener at vide, at Thomas Tuchel er favorit til at erstatte den hollandske manager på Old Trafford.

Omend Tuchel har ført Bayern frem til semifinalen i Champions League, som han dermed har mulighed for at vinde for anden gang i sin karriere, er han efter sæsonen fortid i den tyske storklub.

Overordnet set har Tuchel haft en svær sæson hos Bayern, som tidligt måtte sande, at hverken mesterskabet eller pokalen blev deres.

I europæiske turneringer er Tuchels mandskaber dog vant til at klare sig godt, og så har han også erfaring fra Premier League.

De Røde Djævle har indtil videre oplevet en undervældende sæson, hvor klubben er hele 13 point fra en Champions League-plads.

Korrespondent på mediet, Pete O’Rourke, mener, at det står skrevet på væggen, at Erik ten Hag inden længe er fortid i klubben, og selv en finalesejr over Manchester City er muligvis ikke nok til at redde hans job, lyder det.

Og selvom Manchester United onsdag vandt med 4-2 over bundproppen fra Sheffield United, så hjælper dén kamp heller ikke Ten Hag meget, for klubben kom bagud to gange undervejs i opgøret.

Det har været meget op og ned for Ten Hag i denne sæson efter en forholdsvis god debutsæson efter skiftet fra Ajax i sommeren 2022.

O’Rourke bemærker dog i samme ombæring, at Manchester United ikke har det store økonomiske råderum til en erstatning, skulle en fyring af Erik ten Hag finde sted.

LÆS OGSÅ: United stiller ultimatum: Gå ned i løn – eller bliv solgt

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce