Annonce
Annonce

Superliga-dommer erkender kæmpe fejl: FCN-spiller skulle have været udvist

13.09.2026 Kl. 20:55

Jacob Karlsen har kigget situationen igennem igen.

Og efter at have gjort det er Superligadommeren ikke længere i tvivl. Han begik en fejl.

Det fortæller han efter kampen mellem FC Nordsjælland og AGF til Viaplay.

Episoden fandt sted i forbindelse med et hjørnespark, hvor FC Nordsjællands Runar Norheim ramte AGF’s Magnus Knudsen med en albue i brystet.

Karlsen blev faktisk kaldt ud til VAR-skærmen for at se situationen igen. Alligevel endte han med ikke at give Norheim et rødt kort. Det har han nu fortrudt.

‘Den rigtige kendelse ville have været en udvisning’

Jacob Karlsen forklarer, at han ikke så selve episoden live.

– Jeg ser i virkeligheden slet ikke situationen live. Jeg får efterfølgende mulighed for at gense situationen, fordi VAR-dommeren kalder mig ud, og jeg ser den ved skærmen.

Ved skærmen vurderede Karlsen dengang, at kontakten ikke var til et rødt kort.

– Da jeg ser den derude, er det mit skøn, at det er et tjat.

Men efterfølgende har dommeren altså set situationen igen.

Og anden gang var vurderingen en helt anden.

– Nu har jeg haft mulighed for at gense situationen igen og er beklageligvis blevet bevidst om, at der er nogle faktorer og nogle vigtige nøgleting i den situation, jeg ikke fanger i selve frekvensen.

Én detalje ændrede dommerens vurdering

Karlsen peger blandt andet på, at Norheims hånd var knyttet, og at armen blev ført direkte ind i brystet på AGF-spilleren.

Desuden var bolden slet ikke i nærheden af situationen.

– Vi har blandt andet en hånd, der er knyttet. Vi har en arm, der bliver ført direkte ind i brystet på AGF-spilleren, og vi er altså i en situation, hvor bolden slet ikke er i området.

Det er især kombinationen af de forskellige elementer, der har fået Karlsen til at ændre sin vurdering.

Og derfor er hans konklusion nu klar.

– Den rigtige kendelse ville ifølge min vurdering her på bagkant have været en udvisning til FC Nordsjælland-spilleren.

‘Jeg laver et fejlskøn’

Dermed erkender Jacob Karlsen, at han ikke traf den rigtige beslutning, selv efter at VAR havde givet ham mulighed for at se episoden på skærmen.

– Jeg vurderer på bagkant, at jeg laver et fejlskøn ude ved skærmen, desværre, lyder det fra dommeren.

Det er dermed ikke VAR-teamets manglende mulighed for at vise situationen igen, der ifølge Karlsen er problemet.

Det var hans egen vurdering af billederne, der var forkert.

En usædvanligt klar erkendelse fra Superliga-dommeren efter en kontroversiel episode i opgøret mellem FC Nordsjælland og AGF.

Rasmus Højlund vækker opsigt efter ny melding

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce