Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slots første signing? Liverpool jagter 435 millioner-handel

Af Emil Plovgaard
25.04.2024 Kl. 15:14

Liverpool kan meget vel være på transfermarkedet efter defensive forstærkninger til sommer.

Ifølge den italienske transferjournalist Gianluci di Marzio er Willian Pacho fra Eintracht Frankfurt højt på ønskelisten hos The Reds.

På trods af at kæmpe med helt fremme i Premier League i denne sæson, har Jürgen Klopps mandskab problemer i bagkæden, og det har ført til, at en del mål er blevet lukket ind på det seneste.

Sommervinduet nærmer sig med hastige skridt, og her er både Michael Edwards og Richard Hughes gået i gang med at identificere mulige transferemner.

Pacho kan blive en af de første signings, der ankommer til Anfield denne sommer, hvor Feyenoord-manager Arne Slot er favorit til at tage over efter Klopp.

Ecuadorianeren er en venstrebent midtstopper, og det er en profil, som Merseyside-klubben har manglet i sit forsvar.

Pacho kan angiveligt hentes for godt 435 millioner kroner.

Det ville ikke være nogen overraskelse, såfremt Liverpool henter en ny forsvarsspiller til klubben til sommer.

Joël Matip har været ude med en skade i længere tid, og hans kontrakt udløber i slutningen af sæsonen.

I denne sæson har Klopp primært gjort brug af Joe Gomez, Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté og Jarell Quansah i midterforsvaret, men fælles for dem alle er, at de er bedst med højre fod.

Derfor giver det mening at kigge på en midtstopper, der er bedst med sit venstre ben.

LÆS OGSÅ: Mistede besindelsen: Klopp amok i spillertunnellen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce