Roberto De Zerbi sender helt særlig besked til Tottenham-spillere
Den italienske Tottenham-træner Roberto De Zerbi har været klar i mælet forud for sæsonstarten i den engelske storklub.
Den karismatiske træner, som ikke er bange for at sige sin mening, tog over hos The Lilywhites tilbage i marts, og han var med til at sikre klubben overlevelse.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
I løbet af de seneste uger er flere af klubbens spillere blevet rygtet væk, og nu tager Roberto De Zerbi bladet fra munden.
Klar besked til spillerne
– Jeg var meget tydelig fra begyndelsen af min tid i Tottenham. Jeg spurgte, om der var nogen, der ikke ville være i Tottenham, og hvis de ikke var glade og stolte over at være her, skal de smutte.
– Jeg vil have, at spillerne er stolte og glade for at være her og går på banen på Tottenham Hotspur Stadium med stor motivation.
– For i fodbold gør motivationen en forskel, og det kunne man også se til VM. Motivationen er at være glad for at være på et hold, lyder den klare besked fra italieneren.
Både spillere som Lucas Bergvall og Cristian Romero er i løbet af de seneste uger blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra klubben.
I begge spilleres tilfælde har der også været meldinger om, at de gerne vil videre i karrieren for at søge nye udfordringer.


















